Koncertsalen i Musikkens Hus er kendt langt ud over landets grænser for sin fine akustik, og vi arbejder løbende på at optimere den.
Lyd i en koncertsal testes bedst med publikum i salen, og torsdag 18. juni kan du slå to fluer med ét smæk: dels får du en gratis koncert, dels hjælper du os med at tilpasse klangen i salen, når nogle af musikerne nu sidder på nye podier med hulrum under.
Er du ny ud i klassisk musik, er dette en enestående chance for at høre mindre uddrag af meget forskellige klassiske værker, og er du garvet koncertgænger, er det en tilsvarende lækker mulighed for at nyde uddrag af den musik, du kan se frem i den kommende sæson.
Tag gerne en ven under armen.
Der skal ikke hentes billet – I møder bare op.
Vi glæder os til at se dig i Koncertsalen.
- Torsdag 18.06.26 13.00 Gratis
-
PrisGratis
-
SalKoncertsalen (siddende, nummererede)