Ændring af arrangementer

I Musikkens Hus glæder vi os til at byde dig velkommen indenfor. Samtidig ved vi godt, at der kan være bekymringer om fremtiden – men hos os kan du trygt købe billetter.

Refundering ved Musikkens Hus' egne arrangementer
Vi gør alt, hvad vi kan, for at gennemføre alle vores arrangementer – og naturligvis i overensstemmelse med myndighedernes aktuelle retningslinjer.

Skulle det alligevel ske, at koncerter arrangeret af Musikkens Hus eller Aalborg Symfoniorkester i yderste konsekvens må aflyses, kan du selvfølgelig få dine billetter refunderet. Du vil i tilfælde heraf modtage en mail med nærmere information.

Ved eventuelle koncerter, der må udsættes, opdeles eller på anden vis ændres, er det muligt at anmode om refundering i op til 14 dage fra det tidspunkt, hvor du som gæst modtager en mail herom. I tilfælde af at ændringen sker mindre end 14 dage før koncerten, gælder muligheden for refundering frem til koncertdatoen – dog inden for Billetkontorets åbningstider.

For refundering bedes du henvende dig på info@musikkenshus.dk.

Vi gør venligst opmærksom på, at Ticketmaster desværre ikke kan refundere deres billetgebyr, samt at der i denne ekstraordinære tid kan gå op til to måneder, før pengene går ind på din konto.

Refundering ved arrangementer af eksterne arrangører
Musikkens Hus lægger lokaler til en lang række foredrag og arrangementer, som udbydes af eksterne arrangører. Det gælder eksempelvis Tikko, All Things Live, MOD TIL, PH Show og Cdl Entertainment.

Billetsalget sker hos arrangøren selv, og eventuelle ændringer ved disse arrangementer håndteres således også af dem. Vi opfordrer derfor til, at du forud for billetkøb undersøger refunderingspolitikken hos den givne arrangør. 

Praktisk information forud for arrangementer
Ved alle arrangementer, der afholdes i Musikkens Hus, følger vi myndighedernes aktuelle retningslinjer, og som billethaver vil du modtage en mail med praktisk information, inden du møder op i huset.

Der er nemlig ikke noget, som er vigtigere for os, end at alle vores gæster får en god og tryg oplevelse til koncerter, foredrag og øvrige arrangementer.

Vi glæder os meget til at byde dig velkommen.

Corona3@3X