Spring til hovedindhold

En storslået hyldest til Brian Wilson og The Beach Boys

Image description

Glæd dig til et genhør med klassikere som Surfin’ Safari, Good Vibrations, God Only Knows og Wouldn’t It Be Nice – tidløse sange, der gennem generationer har sat lyd til sommer, længsel og store følelser.

Fire af Danmarks stærkeste stemmer samles i en storslået hyldest til Brian Wilson – hjertet og hjernen bag det legendariske The Beach Boys. Med afsæt i Brian Wilsons og The Beach Boys’ uforlignelige sangkatalog tager Anders Blichfeldt, Bjørn Fjæstad, Christian Hjelm og Kira Skov dig med på en musikalsk rejse gennem nogle af de mest ikoniske sange i pophistorien.

Som en særlig forbindelse til originalen medvirker to markante musikere fra Brian Wilsons egen inderkreds: Darian Sahanaja, mangeårig samarbejdspartner og en central del af Wilsons liveband siden 1999, samt Randell Kirsch, der turnerede med The Beach Boys i mere end et årti. Deres tilstedeværelse tilfører koncerten en sjælden autenticitet og tyngde.

Koncerten er en levende hyldest til en kunstner, hvis musik stadig rører og samler generationer.

”Brian Wilsons kompositioner er ikke bare musik for mig, men et sted jeg ofte søger hen. Et rum, hvor melodier og harmonier løfter og bevæger én på samme tid,” fortæller Christian Hjelm.

  • Pris
    A) 450 kr. B) 390 kr. C) 350 kr. Studerende A (begrænset antal): 250 kr.
  • Sal
    Koncertsalen (siddende, nummererede)
  • Varighed
    1x80 min
  • Arrangør

    Musikkens Hus