Carion

Kammermusik for fuld udblæsning
mh-carion_hd.jpg
21. juni 2014 kl. 19:30
DKK. 125,- ekskl. gebyr

Lørdag den 21. juni kan du glæde dig til at opleve den prisvindende blæsekvintet Carion. Udover et sublimt sammenspil kendes Carion for en unik sceneoptræden, der lægger stor vægt på en tæt kontakt med publikum. For eksempel ved at fremføre musikken uden hjælp af noder opnår musikerne frihed til at kommunikere med hinanden og med publikum, hvorved de ændrer den traditionelle kammermusik til en mere up-to-date oplevelse.

Om Carion

I 2002 dannede fem unge og virtuose musikere blæserkvintetten Carion, ud fra en fælles vision om hvad kammermusik kunne blive til. Det der binder musikerne i Carion sammen, er en drøm om at udvikle og perfektionere fremførelsen af blæserkammermusik. Siden ensemblet blev dannet, har Carions medlemmer stræbt efter at ændre det traditionelle ved kammermusikken til en mere up-to-date og tiltalende oplevelse med høj kulturel værdi.

Fraværet af noder tillader en koreografi, der følger musikken, og som afslører musikkens indre struktur. Dette tilfører en ekstra dimension til koncertoplevelsen, som gør den mere avantgardeprægede del af repertoiret lettere tilgængeligt.

Carion har vundet priser ved flere forskellige kammermusikkonkurrencer, bl.a. ved P2's Kammermusikkonkurrence i 2004. De vandt førsteprisen ved Fiorino International Chamber Music Competition i Torino, Italien i 2006, og i maj 2011 vandt Carion en bronzemedalje ved Osaka International Chamber music Competition and Festa.

Medvirkende

Dóra Seres, fløjte
Egils Upatnieks, obo
Egīls Šēfers, klarinet
David M.A.P. Palmquist, horn
Niels Anders Vedsten Larsen, fagot

Nyhedsbrev

Få musik og kultur direkte i indbakken.

Vi giver dig en forlomme og sørger for, at du får nyheder, konkurrencer, eksklusive presales og andet godt.

Det er uforpligtende at modtage nyhedsbrevet, og du kan til enhver tid afmelde det igen.