Flygtninge­stemmer

med blandt andre Søs Fenger, Julie Maria, Sys Bjerre, Tue West, Freya og Ida Gaard
unknown.jpeg (1)
06. juni 2014 kl. 19:30
DKK. 205,- ekskl. gebyr

Fredag den 6. juni samles en række af dansk musiks største stemmer i Musikkens Hus, hvor de skal fortolke og fremføre sange skrevet af flygtninge fra verdens brændpunkter. Kom og tag del i en meningsfuld musikoplevelse, hvor overskuddet går til Amnesty International.

Flygtningestemmer er et musikalsk projekt hvor flygtninge fra blandt andet Syrien, Irak, Iran og Bosnien har skrevet sange om deres oplevelser med krig, traumer og flugt. Sangene er fortolket af en række danske sangere/sangerinder – blandt andre Søs Fenger, Julie Maria, Sys Bjerre, Tue West, Freya, Ida Gaard og Sara Grabow.

Håbet med Flygtningestemmer er at de deltagende flygtninge får et personligt udbytte, og at sangene desuden kan bidrage til øget forståelse af, hvordan det er at være flygtning, fortæller Gert Barslund, psykolog, medsangskriver og projektansvarlig.

Jeg har ikke oplevet noget så meningsfuldt de sidste 20 år. - Dette udsagn kom fra min klient og en af de deltagende flygtninge, der havde været udsat for frygtelig tortur, talrige fængslinger og smertelige krigsoplevelser”, udtaler Helle Vieen, psykolog ved Rehabiliterings Center for Torturofre - Jylland.

 Overskuddet fra koncerten går til Amnesty International. 

Nyhedsbrev

Få musik og kultur direkte i indbakken.

Vi giver dig en forlomme og sørger for, at du får nyheder, konkurrencer, eksklusive presales og andet godt.

Det er uforpligtende at modtage nyhedsbrevet, og du kan til enhver tid afmelde det igen.