Helle Henning

i et forrygende samarbejde med to amerikanske jazzmusikere.
MH-GitteHenning_hd.jpg
02. maj 2014 kl. 19:30
DKK. 125,- ekskl. gebyr

Fredag den 2. maj tilbyder Musikkens Hus en unik mulighed for at opleve ny jazzmusik i absolut særklasse. Helle Henning har været i New York for at indspille en ny CD sammen med de to amerikanske verdensklassemusikere, trommeslageren Gregory Hutchinson og bassisten Jay Anderson. Den musikalske fornøjelse var for alle så stor, at de to amerikanske musikere nu kommer til Danmark og Musikkens Hus for at give koncert sammen med Helle Henning og pianist Peter Rosendal.

Igennem mange år har Gregory Hutchinson og Jay Anderson været med til at sætte standarden i amerikansk jazzmusik: Deres samarbejde med så forskellige og store navne som Dianne Reeves, Betty Carter, Tom Waits, John Scofield, Michael Brecker og Toots Thieleman, har placeret dem 
solidt på det musikalske verdenskort. Den 2. maj skal vi høre dem i et både delikat og powerfuldt samspil med den meget fine sangerinde Helle Henning og uforlignelige Peter Rosendal på piano. 

”Vi er utroligt stolte af den nye CD og glæder os meget til live-koncerterne”:

”Der var fra første sekund virkelig god kemi og intuitiv forståelse for hvor musikken skulle hen, og den amerikanske forelskelse i det nordiske tonesprog og vores stærke inspiration fra jazzens homeland USA fandt hinanden med det samme” fortæller Helle Henning, der allerede har to anmelderroste CD’er på sit CV.

Repertoiret byder på originale dansksprogede jazznumre og The Nordic Sound: 
Lyden af den swingende amerikanske jazz og den lyriske nordiske tone. Det bliver uforglemmeligt.

Helle Henning, vokal
Peter Rosendal, piano
Jay Anderson(US), bas
Gregory Hutchinson(US), trommer

Nyhedsbrev

Få musik og kultur direkte i indbakken.

Vi giver dig en forlomme og sørger for, at du får nyheder, konkurrencer, eksklusive presales og andet godt.

Det er uforpligtende at modtage nyhedsbrevet, og du kan til enhver tid afmelde det igen.