Orgelkoncert

Med Peter Lodahl og Hans Fagius
mh-peterlodahl_hd.jpg
12. oktober 2014 kl. 15:00
DKK. 145,- inkl. gebyr

Oplev koncertorgelets enorme kraft, når Hans Fagius søndag den 12. oktober giver koncert med tenor Peter Lodahl i Musikkens Hus. Det bliver en aften med værker af blandt andre Johann Sebastian Bach, Giuseppe Verdi og Charles Gounod.

12x12 meter og 5.450 håndlavede piber fordelt på 73 stemmer. Orglet i Musikkens Hus er Koncertsalens kronjuvel og kan anvendes både som soloinstrument og akkompagnementsinstrument.

Ved koncerten den 12. oktober kan publikum glæde sig til at opleve orglets mange muligheder, når organist Hans Fagius spille en række af klassik musiks største værker. Han får selskab af den danske supertenor Peter Lodahl.

Program

Johann Sebastian Bach, Præludium og fuga D-dur
Georg Friedrich Händel, Laschia chio pianga fra Rinaldo
Alessandro Stradella, Kirkearie
Cesar Franck, Panis Angelicus fra Messe i A-dur
Jehan Alain, Litanies
Maurice Duruflé, Prélude et fugue sur le nom d’Alain
Franz Liszt, Fantasi og fuga over Ad nos, ad salutarem undam (1. Fantasi 2. Adagio 3. Fuga)
Charles Gounod, Ave Maria (efter Præludium C-dur fra Das Wohltemeperierte Claiver I af J.S.Bach)
Charles Gounod, Sanctus, arie fra Messe solennelle de Sainte Cécile
Giuseppe Verdi, Ingemisco, ariefra Requiem

Om Hans Fagius

Hans Fagius har gennem mange år haft en omfattende koncertvirksomhed over hele Europa og har ved flere lejligheder optrådt i USA og Australien. For svenske BIS har han lavet en lang række indspilninger, bl.a. en komplet indspilning af J.S. Bachs orgelværker samt samme komponists Die Kunst der Fuge, en cd med værker af W.A. Mozart samt en række indspilninger af senromantisk orgelmusik (Liszt, Saint-Saëns, Widor, Karg-Elert etc.). Blandt de seneste udgivelser skal fremhæves en anmelderrost indspilning af M. Duruflés orgelværker. Siden 1989 har Hans Fagius været professor ved Det Kgl. Danske Musikkonservatorium i København.

Om Peter Lodahl

Danske Peter Lodahl er uddannet på Det Kongelige Musikkonservatorium i Århus og på Operaakademiet i København. Efter sin debut var han fast solist hos Operaen i Kiel og hos Komischer Oper Berlin, hvor han indtog nogle af operaens helt store tenorpartier.

Siden 2009 har den danske tenor vundet både publikums og anmelderes gunst på Operaen i København, hvor han ligeledes synger de førende partier i nationalscenens produktioner. Blandt andet som Ferrando i Cosi fan tutte, Romeo i Romeo og Julie, Don Ottavio i Don Juan og Edgardo i Lucia di Lammermoor foruden i opsætninger af Boheme, La Traviata, Tryllefløjten og mange andre har Lodahl slået sit navn fast som den lyriske tenor med den virtuose stemme og en stor dramatisk dybde.  

Nyhedsbrev

Få musik og kultur direkte i indbakken.

Vi giver dig en forlomme og sørger for, at du får nyheder, konkurrencer, eksklusive presales og andet godt.

Det er uforpligtende at modtage nyhedsbrevet, og du kan til enhver tid afmelde det igen.