Armenian Philharmonic Orchestra

Tchaikovsky Symfoni nr. 6, Szymanowski violinkoncert med Isabelle Faust og Khachaturian Spartacus Suite
mh_armenian-phil_hd.jpg
13. april 2015 kl. 19:30
Dkk. (1) 465,- (2) 405,- (3) 345,- Priserne er inkl. gebyr

Mærk, hvorfor Armenian Philharmonic Orchestra med stjernedirigenten Eduard Topchjan var det førende symfoniorkester i det gamle Sovjetunionen. De gæster Musikkens Hus med en af nutidens allerbedste violinister, Isabelle Faust fra Tyskland. En musiker, der bruger al sin energi på at finde kompromisløse og perfekte veje til musikkens største værker.

I anledning af den internationale markering af 100-året for folkedrabet på den armenske befolkning i 1915 tager de internationalt anerkendte musikere fra Armeniens nationalorkester på Europa-turné og lægger i den forbindelse vejen forbi Musikkens Hus. Så kom på en bevægende og unik rejse med de smukke, klassiske toner fra Armenian Philharmonic Orchestra, den armenske statssymfoni.

Orkesteret blev dannet for 90 år siden på det armenske statsakademi for klassisk musik og blev regnet for at være det førende symfoniorkester i det tidligere Sovjet.

Store verdensnavne som operasanger Giuseppe Giacomini, Plácido Domingo og pianist Kirill Gerstein har tidligere optrådt med orkesteret, som mestrer alt fra barokmusik til nutidens kompositioner.

Stjernedirigenten Topchjan

Den armenske statssymfoni ledes af Eduard Topchjan. Han har dirigeret siden 1991 og har været i lære hos nogle af verdens mest prominente dirigenter.

Han startede også The Serenade Chamber Orchestra, som blev vidt berømt i Armenien og samtidig høstede stor anerkendelse og flere store priser internationalt. 700 koncerter og flere album med The Serenades mesterlige kammermusik blev det til, inden Topchjan i 2000 fik sin debut som dirigent for Armenian Philharmonic Orchestra.       

Om Armenian Philharmonic Orchestra

Statssymfonien blev etableret for 90 år siden for at udbrede kendskabet til klassisk musik og give den unge generation en mulighed for at uddanne sig inden for klassisk musik efter internationale standarder.

Orkesteret har base i den armenske by Yerevan, men har rejst verden rundt med både opera og kammermusik, både traditionelle og moderne kompositioner.

Medvirkende

Eduard Topchjan, dirigent  
Isabelle Faust, violin
Armenian Philharmonic Orchestra

Program

Khachaturian Spartacus suite
Szymanowski violin concerto no. 1 med Faust
Tchaikovsky Symphony no 6

Nyhedsbrev

Få musik og kultur direkte i indbakken.

Vi giver dig en forlomme og sørger for, at du får nyheder, konkurrencer, eksklusive presales og andet godt.

Det er uforpligtende at modtage nyhedsbrevet, og du kan til enhver tid afmelde det igen.