Cæcilie Norby & Lars Danielsson

“Just the two of us” Tour
caecilie-norby-2.jpeg
23. oktober 2015 kl. 20:00
Dkk. 185,- inkl. gebyr

Cæcilie Norby og Lars Danielsson gæstede Musikkens Hus tidligere på året, hvor de gav en forrygende og nærværende koncert for en udsolgt sal. Nu er de tilbage og optræder denne gang med egne værker samt kendt sange af store kunstnere som Joni Mitchell, Leonard Cohen og Abbey Lincoln.

Jazz'ens dreamteam 

Privat danner de par, og nu præsenterer to af de mest populære og respekterede jazzmusikere i Europa deres første duo album sammen. Det er et intimt, frugtbart og rørende musikalsk møde mellem en stor sangerinde og en fantastisk bassist og musiker. Danske Cæcilie Norby og svenske Lars Danielsson er i bogstaveligste forstand jazz'ens dream-team.

Eftertænksomt, følsomt, nærmest magisk, sådan kan kun en musiker som Lars Danielsson introducere en melodi, så falder Cæcile Norby ind og synger Joni Mitchell's udødelige ballade, "Both Sides Now", med sin helt egen, uafrystelige følsomme, bluesy, charmerende evne for fotolkning. Fra første tone inviteres vi på en rejse i parrets private og aldeles betagende musikalske univers.

Just The Two Of Us

I tæt samspil tager de, på denne intime duo indspilning, os ud på en ny musikalsk rejse. "Det var en kæmpe udfording, for som bassist er vokal noget af det mest krævende i et rent duo samarbejde" siger Lars Danielsson, "det er sindsygt følsomt i forhold til intonation og puls, og det kan kun fungere, når man virkelig kender hinanden, og man lissom har en fælles sjette sans i forhold til den retning musikken tar'. Cæcilie forstår instinktivt at reagere på mit spil - jeg kunne ikke have gjort det med nogen anden."

Udover sange af Joni Mitchell, Leonard Cohen og den store sangskriver Abbey Lincoln, spiller de også egne værker, fra dybfølte sange som "Sad Sunday" til et arrangement for to af Danielssons egen populære komposition, "Liberetto".

Der er en dejlig variation i det valgte repertoire, og det er en fornøjelse at erfare, hvor vidt deres musikalitet spænder. Fra det mere klassisk inspirerede "Toccata" til den grovende feel-good sang "And It's Supposed To Be Love". Fra den charmerende folkemusik ballade, "Cherry Tree" til det melodramatiske soulnummer, "Wild Juju Child", og fra den helt stille miniature, "Wondrous Story" til det spektakulære afrikanske "Wholly Earth".

Danielsson spiller bassen med både fingre og bue, men det er langt fra alt. Han spiller også cello og viser sig desuden som en fin guitarist, og så håndterer han en række perkussion instrumenter, inklusive marimba.

Norbys vokale indsatser spænder fra det mest følsomme pianissimo til det kraftfulde ekspressive, og også hun akkompagnerer med diverse perkussion, den Nigerianske udu og tommelfingerpianoet, sansula.

Det bliver en smuk aften med to af Danmarks mest funklende og alsidige musikere. 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig Musikkens Hus’ gratis nyhedsbrev, hvor du får de største nyheder fra huset og adgang til konkurrencer og eksklusive presales. På den måde kommer du først i køen til de mest eftertragtede koncerter.