Helte & Skurke

Med Den Jyske Operas Kor
helte-og-skurke.jpeg
13. november 2015 kl. 19:30
Dkk. 165,- inkl. gebyr

En seriøs og koncentreret koncert bliver lettere kaotisk, da en brud på flugt kommer styrtende. En skurk kommer forbi og tilbyder en service, som kun skurke kan tilbyde… Bølgerne går højt. Flirteri udvikler sig til en fest. Hjerterne smerter, og en glemsom dame kommer i tanke om et brev. Vi slutter af med et virvar af rejsefeber og jubel.   

Efter succesen med Lev og Elsk præsenterer Den Jyske Operas Kor en efterfølger, hvor koret igen kan folde sig helt ud: Helte & Skurke er en scenisk operakoncert med klaverakkompagnement, hvor musikken indgår i et dramatisk koncept med smukke kostumer.

Bizet, Verdi, Mozart og Puccini er nogle af de mange kendte komponister, hvis musik indgår i et dramatisk koncept iscenesat af Eva-Maria Melbye. Peter Pade akkompagnerer og Maria Badstue dirigerer denne perlerække af store øjeblikke, som vil tage dig med på et opera-eventyr med begær, kærlighed, glæde og sorg blandt helte og skurke.

Forestillingen er for både operaelskere og operajomfruer og specielt skabt til mindre spillesteder. 

Varighed 75 minutter

 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig Musikkens Hus’ gratis nyhedsbrev, hvor du får de største nyheder fra huset og adgang til konkurrencer og eksklusive presales. På den måde kommer du først i køen til de mest eftertragtede koncerter.