Nordjysk organist­kavalkade

Otte nordjyske organister - ét orgel
nordjyske-organistkavalkade.jpeg
03. oktober 2015 kl. 15:00
Dkk. 145,- inkl. gebyr

Man har næppe tidligere i Aalborg hørt otte organister optræde ved samme koncert. Men det vil ske ved denne lejlighed, hvor byens kirkemusikere samles i Musikkens Hus for at give koncert på husets imponerende koncertsalsorgel. Så kom og oplev Musikkens Hus' orgel på otte forskellige måder ved en og samme koncert. 

Om koncerten

Koncerten er en del af festivalen Plan B og i tråd med festivalens tema vil alle spillede værker være skrevet af komponister, der bære forbogstavet B. Det varierede program vil rumme barokmusik af Dietrich Buxtehude, Nicolaus Bruhns og Johann Sebastian Bach, romantiske værker af Christian Barnekow, Enrico Bossi og Léon Boëllmann, et moderne værk af Niels Viggo Bentzon - og tilmed en uropførelse, fremført af komponisten selv, Per Mathiasen Bach.              

Medvirkende

Peter Sloth Andersen, Vejgaard kirke
Per Mathiasen Bach, Skørping kirke
Christina Beltoft, Nørretranders kirke
Flemming Dreisig, Vor Frue kirke
Rikke Kursch, Vor Frue kirke
Eva-Marie Kjæhr, Skalborg kirke
Peter Schüsler, Ansgarskirken
Erling A. Thomsen, Budolfi kirke

Om orglet

Koncertsalsorglet er doneret af Det Obelske Familiefond og skabt af orgelbyggerfirmaet Marcussen & Søn, der har leveret orgler til store dele af kloden.  Med en facade, der måler 12x12 meter og med hele 5.450 piber fordelt på 73 stemmer er der tale om et stort og alsidigt instrument, der for længst har bevist sit værd, både som soloinstrument og i samspil med orkestre.

 

Nyhedsbrev

Få musik og kultur direkte i indbakken.

Vi giver dig en forlomme og sørger for, at du får nyheder, konkurrencer, eksklusive presales og andet godt.

Det er uforpligtende at modtage nyhedsbrevet, og du kan til enhver tid afmelde det igen.