Den talentfulde dirigent Adrian Prabava fik sit gennembrud i 2005, da han vandt en pris ved Den Internationale Konkurrence for unge dirigenter i Besançon. Vi skal lytte til Mozarts symfoni nr. 38 – et vidunderligt musikstykke fuld af harmoniske spændinger.
Orkestrets egen solotubaist, Mattias Johansson, indtager scenen med uropførelsen af Mogens Andresens tubakoncert. Vi runder aftenen af med Schumanns tredje symfoni, inspireret af den brusende og eventyrlige flod Rhinen.
Dirigent: Adrian Prabava
Solist: Mattias Johansson, tuba
Program
Mozart: Symfoni nr. 38 “Pragersymfonien”
Andresen: Tubakoncert - uropførelse
Schumann: Symfoni nr. 3 “Den rhinske“