Scott Hamilton

Have yourself a swinging Christmas
scott-hamilton_event.jpeg
12. december 2015 kl. 19:30
Dkk. 185,- inkl. gebyr

Vi spiller julen ind med Scott Hamilton, Ole Kock Hansen m.fl. og kendte jazzevergreens fra den amerikanske sangskat, blandet med danske julemelodier i swingende jazzarrangementer.

Scott Hamilton er i dag en af jazzens mest populære musikere. Hans fantastiske tone og smukke spil sammenlignes ofte med stor ikoner som Stan Getz og Ben Webster. Hamilton udgav sin første plade i 1977 og har siden medvirket på mere end 500 udgivelser. I de senere år har Hamilton haft et samarbejde med det danskejede pladeselskab STUNT, der har udgivet tre Cd’er/Lp’er med Hamilton.

På imponerende vis har Hamilton flydt jazzklubberne verden over, på hans konstante rejse i jazzens tjeneste. Når Hamilton ikke står i front for egne grupper opleves han ofte i samarbejdet med Tony Bennett, som har Hamilton som sin fortrukne saxofonist.

Ved denne særlige lejlighed kan Scott Hamilton opleves sammen med en oplagt dansk trio med pianisten og arrangøren Ole Kock Hansen i spidsen. Ole Kock Hansen er en institution i dansk musikliv. Hans samarbejde med DR’s Big Band, Radioens Pigekor og ikke mindst Niels Henning Ørsted Pedersen har for længst slået fast hvilken kæmpe kapacitet der gennem sig bag dette velkendte navn.

På kontrabas kan publikum glæde sig til at opleve Jeppe Smith-Olsen, som er uddannet på Vestjysk Musikkonservatorium og har optrådt i Kina, USA, Canada, Holland, Estland, Tyskland, Sverige, Norge samt overalt i Danmark.

Trommeslageren Kristian Leth er blandt de unge danske jazzmusikere, der gør flot international karriere med turneer og pladeindspilninger med en lang liste af prominente jazzmusikere, der ud over Scott Hamilton tæller navne som Ulf Wakenius, Claire Martin, Benny Golson, Eric Alexander, Benny Green, Harry Allen, Jan Lundgren m.fl.

Medvirkende

Scott Hamilton, tenorsax
Ole Kock Hansen, piano
Jeppe Smith-Olsen, bas
Kristian Leth, trommer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig Musikkens Hus’ gratis nyhedsbrev, hvor du får de største nyheder fra huset og adgang til konkurrencer og eksklusive presales. På den måde kommer du først i køen til de mest eftertragtede koncerter.