Steen Jørgensen

Closer
mh-steenjorgensen_hd.jpg
28. februar 2015 kl. 20:00
Dkk. 195,- inkl. gebyr

Han har været frontmand i Sort Sol siden 1979 og sidste år udgav han sit solo-projekt ’Standards for Living…’ - Oplev alt dette live når Steen Jørgensen fremfører rendyrket musikalsk lækkerhed i øvre foyer med et akustisk setup og udsigt over fjorden.  

Steen Jørgensen har sammen med en stjernebesætning af musikere – herunder guitaristen Rune Kjeldsen, bassisten AC og Kasper Winding – været i Abbey Road-studierne for at give sine egne intense og modige tolkninger af navne som Dylan, Young, Cohen, Joy Division og Kraftwerk. 

Albummet hedder ’Standards For Living…’, da sangene på albummet i Steen Jørgensens bevidsthed alle er standarder.

"Vi vidste, at vi her havde fat i nogle næsten hellige sange, så vi havde lyst til, at give dem vores aftryk. Som sanger var min tilgang at være så spontan som mulig. Ikke tænke fortolkningen for meget igennem, men bare slå til. Derfor er der også en del første- og andentakes på pladen. Der er tit en umiddelbarhed ved de første takes. En hudløshed og en nøgenhed, som jeg godt kan lide. Det her er et søgende projekt, der afspejler mit musikliv og hylder nogle sange jeg elsker", siger Steen Jørgensen.

’Standards for Living’ havde release d. 11. november sidste år. Gaffa’s Jan Opstrup Poulsen kvitterede med 5 stjerner og overskriften: ”Som iskrystaller. Stærke og overrumplende fortolkninger fra dansk rockikon.” 

28. februar kan du genhøre nogle af de største hits fra Sort Sols store bagkatalog samt Jørgensens fantastiske fortolkninger fra  ’Standards For Living’… alt sammen i et råt og rent akustisk setup. 

Nyhedsbrev

Få musik og kultur direkte i indbakken.

Vi giver dig en forlomme og sørger for, at du får nyheder, konkurrencer, eksklusive presales og andet godt.

Det er uforpligtende at modtage nyhedsbrevet, og du kan til enhver tid afmelde det igen.