TV 2 Juleshow

Generalprøve
tv-2-juleshow-2.jpeg
18. november 2015 kl. 20:00
Dkk. 195,- inkl. gebyr OBS: Publikum skal være på plads i salen senest kl. 19.50

Kom og vær med, når TV 2 og Musikkens Hus holder generalprøve til det store tv-juleshow, som optages i Koncertsalen. Generalprøven afholdes den 18. november og bliver en underholdende aften, hvor de folkekære TV 2-værter Cecilie Frøkjær og Hans Pilgaard prøver scenen og det nordjyske publikum af.  

Der vil være medrivende musikalske indslag med de bedste solister akkompagneret af Aalborg Symfoniorkester samt indslag med kendte ansigter fra TV 2. Desuden vil der være nostalgiske tilbageblik fra fantastiske TV 2-julekalendere, fordi det i år er 25 år siden, at TV 2 sendte julekalender for første gang. 

Da der er tale om en generalprøve, bliver det et uforudsigeligt show, hvor alt kan ske. Der kan være enkelte afvigelser i programmet i forhold til selve tv-optagelsen af showet, men vi garanterer et show, hvor julestemningen fra første anslag vil brede sig til bagerste række og hele vejen ud i de danske stuer.

Bemærk venligst: Der vil være enkelte kunstnere, der kun medvirker i showet den 19. november og derfor IKKE kan opleves til generalprøven. 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig Musikkens Hus’ gratis nyhedsbrev, hvor du får de største nyheder fra huset og adgang til konkurrencer og eksklusive presales. På den måde kommer du først i køen til de mest eftertragtede koncerter.