Det Kgl. Kapel & Operakor

Det Kongelige Kapel er verdens ældste orkester. Nu gæster de under ledelse af den franske dirigent Bertrand de Billy Musikkens Hus i Aalborg. Her vil orkestret og dets 40 operasangere i selskab med stjernepianisten Pascal Rogé fremføre store værker som Métaboles og Daphnis & Chloé.
det-kgl-kape.jpeg
16. maj 2016 kl. 19:30
Dkk. (1) 495,- (2) 445,- (3) 395,- Priserne er inkl. gebyr

Det Kongelige Kapels traditionsrige historie går helt tilbage til 1448, hvor det startede som trompeterkorps under Christian 1.

Orkesteret har gennem tiden forvandlet sig til et symfoniorkester i særklasse og har blandt andre haft Carl Nielsen som chefdirigent og violinist. Dertil har store komponister og dirigenter arbejdet sammen med Det Kongelige Kapel – herunder Richard Strauss, Igor Stravinskij og Leonard Bernstein.

Det Kongelige Kapel borger stadig for den ypperligste kvalitet, og samtidig er der overskud til musisk leg og kreativ udfoldelse.

Når Det Kongelige Kapel går på scenen i Musikkens Hus, så er det med internationale stjerner ved styrpinden, som byder på franske forvandlinger. 

Fejende flot fransk

Den populære, franske dirigent Bertrand de Billy fremfører sammen med stjernepianisten Pascal Rogé på et musikalsk triumftog gennem den franske komponist Henri Dutilleux store værk ”Métaboles”, som af komponisten blev betegnet som ”en verden af lyd”.

Desuden vil Pascal Rogé demonstrere sin blændende teknik ved klaveret, når han spiller Ravels muntre, nærmest jazzede anden klaverkoncert i G-dur. En komposition, som af mange betegnes som Maurice Ravels vigtigste værk. 

Kulminationen på symfonisk skønhed bliver, når Det Kongelige Operakor går på scenen og sammen med det hæderkronede orkester og de to franske stjerner fremfører Ravels dramatiske og romantiske ballet ”Daphnis et Chloé”, som bygger på den græske myte af samme navn. 

Medvirkende 

Bertrand de Billy, dirigent
Pascal Rogé, pianist
Det Kongelige Kapel
Det Kongelige Operakor

Program

Henri Dutilleux: Métaboles
Maurice Ravel: Concerto pour piano en sol, solist Pascal Rogé
Maurice Ravel: Daphnis & Chloé (komplet med Det Kongelige Operakor)

Beckett-fonden er eksklusiv sponsor på Det Kongelige Teaters turné. Koncerten med Det Kongelige Kapel & Operakor i Musikkens Hus er muliggjort med støtte fra Augustinus Fonden.

 

Nyhedsbrev

Få musik og kultur direkte i indbakken.

Vi giver dig en forlomme og sørger for, at du får nyheder, konkurrencer, eksklusive presales og andet godt.

Det er uforpligtende at modtage nyhedsbrevet, og du kan til enhver tid afmelde det igen.