Helgi Jonsson

Den islandske singer/songwriter Helgi Jonsson giver tre eksklusive koncerter i Danmark til november. Den ene kan opleves i Musikkens Hus i Aalborg.
helgi-jonsson.jpeg
03. november 2016 kl. 19:30
DKK 155,- inkl. gebyr NB: Gavekort udstedt før 1. april 2016 kan ikke indløses online. Kontakt Billet-kontoret på 60203000 for at indløse gavekortet.

I maj udkom islandske Helgi Jonssons seneste EP "Vængjatak" og i den forbindelse giver han en eksklusiv koncert i Musikkens Hus.

Foruden at have udgivet tre anmelderroste studiealbums er Helgi Jonsson kendt for sit musikalske samarbejde med sin kone Tina Dickow, og vi har derfor også tidligere haft fornøjelsen af ham på scenen, hvor han har fungeret som kor, keyboardspiller og trombonist.

Jonssons sidste soloalbum "Big Spring" fik fornemme fem stjerner i GAFFA, som kaldte albummet den "tredje formfulendte fuldtræffer fra det islandske stortalent" og gav ham flotte ord med på vejen:

"Vi er i de store følelsers vold på det meste af Big Spring, der håndterer armbevægelserne på yderst smagfuld, overbevisende og elegant vis."

Udover Big Spring har Helgi Jonsson udgivet albummene "Gloandi" i 2005 samt "For The Rest Of My Childhood" i 2008.

Lad dig bevæge af Helgi Jonssons inderlige og drømmende musikunivers, når han fremfører sine egne numre live med band for første gang i Musikkens Hus.

Bemærk: Ingen teleslynge 

 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig Musikkens Hus’ gratis nyhedsbrev, hvor du får de største nyheder fra huset og adgang til konkurrencer og eksklusive presales. På den måde kommer du først i køen til de mest eftertragtede koncerter.