Katie Melua

'Nine Million Bicycles', 'The Closest Thing to Crazy' og 'If You Were a Sailboat' - er blot nogle af de sange, der har gjort Katie Melua til et verdenskendt navn. Nu giver hun koncert i Musikkens Hus med Gori Women's Choir.
katie-melua.jpeg
08. november 2016 kl. 20:00
DKK (1) 425,- (2) 380,- inkl. gebyr NB: Gavekort udstedt før 1. april 2016 kan ikke indløses online. Kontakt Billet-kontoret på 60203000 for at indløse gavekortet.

Man skal tilbage til 2013 for at finde Katie Meluas seneste album, 'Ketevan', men mens fansene venter på nye toner, giver den 31-årige sangfugl smagprøver på sit kommende udspil ved en række koncerter rundt om i Europa.

Melua – der er halvt georgier/halvt englænder – har selv indledt samarbejdet med det 23 medlemmer store georgiske vokalensemble, som hun selv beskriver som "komplet unikt". Gruppen har særligt speciale inden for den georgiske tradition for polyfonisk sang.

Ved koncerten i Musikkens Hus i Aalborg kan publikum glæde sig til at opleve helt nye sange samt nyde de gamle velkendte fra Meluas efterhånden seks album store bagkatalog. Selv udtaler hun om projektet:

"De seneste 18 måneders samarbejde med Gori Women's Choir in Georgien har været meget inspirerende. Nu glæder jeg mig enormt til at tage dem med på turné til vinter – på tværs af England og hele vejen gennem Europa".

VIP-pakker

For køb af VIP-pakker til denne koncert: KLIK HER

Om Katie Melua

Katie Melua albumdebuterede i 2003, da hun stadig var teenager, og tre år senere var hun Englands bedst sælgende sangerinde. Debuten 'Call Off the Search' solgte næsten 2 millioner eksemplarer i England alene, mens hendes andet album 'Piece by Piece' (2005) gik 4 x platin. 

Om Gori Women's Choir

Gori Women's Choir blev dannet tilbage i 1970 på The Gori's School of Music og ledes i dag af Teona Tsiramua. Georgisk polyfonisk sang er på UNESCOs "Intangible Heritage of Humanity"-oversigt – en liste over kulturskatte, som er i fare for at uddø.

Bemærk: Ingen teleslynge

Nyhedsbrev

Tilmeld dig Musikkens Hus’ gratis nyhedsbrev, hvor du får de største nyheder fra huset og adgang til konkurrencer og eksklusive presales. På den måde kommer du først i køen til de mest eftertragtede koncerter.