Andreas Bo

Gør dig klar til at grine – Andreas Bo gæster Musikkens Hus til april med sit tredje comedyshow, som ifølge ham selv er det sjoveste.
mh-andersbo-hd.jpg
08. april 2017 kl. 16:00
DKK (1) 375,- (2) 300,- inkl. gebyr NB: Du kan ikke bruge gavekort til Musikkens Hus, da billetsalget foregår på billet.dk

Andreas Bo er aktuel med sit nye comedyshow ”FIFTI-FIFTI”, hvis titel er en hyldest til den fynske dialekt, Andreas Bo er vokset op med. Showets omdrejningspunkt er tilfældet og den spænding ved en situation, der opstår, når man kan gå to forskellige veje. Bliver det en dreng eller en pige, skal man køre til højre eller venstre, er man købt eller solgt?

I sine to tidligere shows har Andreas Bo forsøgt at gøre sig klog på, om han – med tanke på hans ekstraordinære talent for parodi – er et ”Plagiat” eller en ”Original”. I comedyshowet ”FIFTI-FIFTI” kaster han en mønt op i luften og joker med, hvor meget tilfældet egentlig har betydning for vores liv og hverdag. 

Publikum vil også være vidne til, at hver enkelt aften kan udfolde sig forskelligt, alt efter hvad tilfældet dikterer. 

”Jeg vil lade tilfældet, skæbnen og mønten afgøre en del af aftenen sammen med publikum” – Andreas Bo 

Glæd dig til en underholdende aften med en skøn blanding af parodier, stand-up og musik. Det bliver muligvis 50 % plat – men vi lover, at det bliver 100 % sjovt.

Om Andreas Bo

Han er en af Danmarks mest alsidige komikere, og han er uden tvivl den bedste i Danmark til at imitere andre. Han rammer både Thomas Blachman, Ole Thestrup og Kim Larsen lige i plet.

Andreas bo fik sit gennembrud i Cirkusrevyen tilbage i 2007 med nummeret som Johannes Møllehave på cykeltur, men han fik først sit folkelige gennembrud i 2010 med tv-programmet ”Live Fra Bremen”, der blev en bragende seersucces på TV2. Det var netop i ”Live Fra Bremen”, at Danmark fik øje på Andreas Bos unikke evne til at udføre parodier.

Nyhedsbrev

Få musik og kultur direkte i indbakken.

Vi giver dig en forlomme og sørger for, at du får nyheder, konkurrencer, eksklusive presales og andet godt.

Det er uforpligtende at modtage nyhedsbrevet, og du kan til enhver tid afmelde det igen.