Denzal Sinclaire

Oplev den karismatiske jazzsanger Denzal Sinclaire, når han sammen med Danmarks førende jazzmusikere giver koncert i Musikkens Hus.
mh-denzal-sinclair-hd.jpg
05. maj 2017 kl. 20:00
DKK 200,- inkl. gebyr NB: Gavekort udstedt før 1. april 2016 kan ikke indløses online. Kontakt Billetkontoret på 60203000

Han er kendt som én af de mest elegante fortolkere af jazz standards i verden, og han har de sidste tre år optrådt fast med Wynton Marsalis & The Lincoln Center Jazz Orchestra. 

Sinclaires stemme er varm og udtryksfyld, og han er af flere blevet sammenlignet med Nat King Cole.

Glæd dig til en aften med jazz i verdensklasse. Denzal Sinclaire kommer til at croone sig ind i dit musikhjerte fra første strofe.                   

Om Denzal Sinclaire

Denzal Sinclaire stammer fra Canada, men han optræder i hele verden. Sinclaire har udgivet tre albums og vundet Jazz Report Magasines pris ”Male Jazz Vocalist of the Year” fire år i træk. 

"Denzal Sinclaire embodies the tradition of the great singers I love like Nat Cole, yet definitely has his own voice.  He is one of my favourite singers" – Diana Krall, grammyvindende jazzpianist

"His passionate and sincere delivery caresses every song he sings. He touches the listener with the purity of the message" – New York Times

Om musikerne

Når Sinclaire går på scenen i Musikkens Hus er det med tre af Danmarks førende jazzmusikere. Guitarist Mads Kjælby er uddannet fra Musician’s Institute i Los Angeles og Rytmisk Musikkonservatorium i København, og udover at spille med store internationale navne optræder Kjælby blandt andre med DR Big Bandet og Tivolis Big Band på den danske jazzscene. 

Den canadiske bassist Graig Earle er efterspurgt på begge sider af Atlanten, og han samarbejder med både helt nye jazzspirer og jazzveteranerne. Som en del af trioen Rosendal.Earle.Templeton vandt han i 2008 en DMA for ”Årets Jazzplade”. 

Trommeslager Janus Templeton er et kendt ansigt på den danske jazzscene med tusindevis af livekoncerter i både ind- og udland samt mere end 30 cd-udgivelser bag sig. Templeton har spillet med navne som Sinne Eeg og Jacob Fischer Trio, og med sit dynamiske og lydhøre trommespil inviterer han publikum med ind i musikken.

Medvirkende

Denzal Sinclaire, vokal
Mads Kjølby, guitar
Graig Earle, bas
Janus Templeton, trommer

Koncerten er en del af Musikkens Jazzklub. 

Bemærk: Ingen teleslynge

Nyhedsbrev

Få musik og kultur direkte i indbakken.

Vi giver dig en forlomme og sørger for, at du får nyheder, konkurrencer, eksklusive presales og andet godt.

Det er uforpligtende at modtage nyhedsbrevet, og du kan til enhver tid afmelde det igen.