Niels W. Gade fik i 1840 sit internationale gennembrud og er en af de komponister, der kom til at sætte størst præg på den sene guldalders musikliv både i Danmark og internationalt. I et storslået møde med den finske dirigent John Storgårds og en af Danmarks store violinister, Christina Åstrand, fejrer vi 200-året med Gades flotte violinkoncert, 1. symfoni "På Sjølunds fagre sletter", der tematisk er bygget op om sangen af samme navn samt En sommerdag – idyllisk ouverture og intet mindre end en uropførelse, da ouverturen med Gades tilrettelser ikke før er spillet. Gades værker flankeres på smukkeste vis af ouverturer af henholdsvis Schumann og Mendelssohn – to af romantikkens komponister og begge personlige venner af Gade.
Medvirkende
Dirigent: John Storgårds
Solist: Christina Åstrand, violin
Aalborg Symfoniorkester
Program
Schumann: Ouverture til Genoveva
Gade: Violinkoncert
Gade: En sommerdag – idyllisk ouverture
Gade: Symfoni nr. 1 – På Sjølunds fagre sletter
Mendelssohn: Ouverture til En skærsommernatsdrøm