I sommermånederne summer Aalborgs Havnefront af liv. I år starter Musikkens Hus og Musikkens Spisehus et helt nyt koncept, Fjordjazz, hvor dygtige jazzmusikere spiller velklingende jazzmusik for de sommerglade brunchgæster i Musikkens Spisehus.
Så kom ned i Musikkens Spisehus lørdag den 8/15/22/29 juli fra kl. 10.30-14.00.
Bordbestilling kan foretages på www.musikkensspisehus.dk eller tlf. 60203199
NB: Ved dårligt vejr rykker vi indenfor i Musikkens Spisehus.
8. juli – Gregers spiller
Med base i Aalborg, arbejder Gregers internationalt som sangskriver med udgivelser og samarbejder i bl.a. USA, Tyskland, Sydkorea, Japan etc. som artist turnerer han live med både solo- og duo-shows samt med sit fem mand store pop/funk-band.
De seneste par år er der spillet i gennemsnit 200 live-koncerter om året. Dette i alt fra Boxen, Herning under håndbold-VM 2015 foran 12.000 mennesker til mindre spillesteder og festivaller med pumpende klubstemning.
Gregers' single "Brand New Vision" og EP "Standing Out” er netop udgivet i Seoul, Sydkorea, mens han i foråret 2017 har arbejdet på ny musik til udgivelse i efteråret.
De seneste års arbejde har blandt andet resulteret i radiotid herhjemme på DR P3 og P4, nominering ved Scandinavian Soul Awards i Stockholm, liveoptræden i tv, sangskrivning i New York og Los Angeles og livekoncerter i Tyskland og Danmark.
Live blander Gregers jazz, pop og soul i et personligt udtryk på klaver & sang, som til Fjordjazz bliver i duo-format i samspil med jazz-guitarist Lasse Sandkamm. Gregers vandt prisen “Årets Nordjyske Jazz-Navn” i 2013, kåret af Dansk Musikerforbund, Huset i Hasserisgade & Tversted Jazzy Days.