Harry Potter™ filmserien er én af de mest elskede franchises gennem tiden. Nu kan du for første gang nogensinde opleve det populære filmunivers med et live symfoniorkester, når Musikkens Hus 19. maj viser den første film i filmkoncertserien i Gigantium, Aalborg.
Mens du ser Harry Potter og De Vises Sten™ på et stort biograflærred, vil Aalborg Symfoniorkester fremføre hver eneste tone fra filmen. En anderledes og storslået måde at opleve J.K. Rowlings magiske univers.
Tag med den forældreløse Harry på en vidunderlig rejse fyldt med heksekunster og troldmandsskab og genoplev filmens magi i HD, mens symfoniorkestret fremfører filmens fantastiske underlægningsmusik komponeret af Oscarvinder John Williams.
Filmen afspilles med engelsk tale og danske undertekster.
Præsenteret af Musikkens Hus, CineConcert og Warner Bros. Consumer Products.