I første akt sidder reformatoren i den varme stol. Han konfronteres med sine egne udtalelser, handlinger og holdninger og indvier os i, hvad der var med til at præge hans tid, tanker og liv. Vi skal møde hans nærmeste venner, mest prominente fjender og ikke mindst hans slagkraftige kone, Katharina.
I anden akt lægges Luther tilbage i graven og forskere går på scenen og giver os perspektiv på, hvad vi lige har oplevet. Vi skal møde lektor i religionsvidenskab, Marie Vejrup Nielsen, som analyserer, hvordan Luther bruges i politik og populærkultur i dag og lektor i historie Louise Kallestrup, der sætter os ind i, hvordan Luthers tanker kom til Danmark og forandrede vores samfund.
Forestillingen er skrevet og instrueret af dramatiker Bent Nørgaard.