Få et fortryllende indblik i det eventyrlige kunstnerliv - med prægtige drømmebilleder fulde af hjertelyst og livsglæde - når K&K Philharmoniker og den østrigske K&K Ballett igen gæster Musikkens Hus, fredag den 24. februar 2017.
Siden 1996 har Matthias Georg Kendlingers K&K-kultklassiker "Made in Austria" tryllebundet og begejstret mere eend én million koncertgæster og musikelskere i 19 europæiske lande med sin forførende, friske, ungdommelige wienerstemning.
Med glansfulde melodier fra den nærmest uudtømmelige kilde fra Straussdynastiet er der garanti for østrigsk livsstil fra dens mest forførende side.
Endnu en gang bidrager Österreichisches K&K Balletts originale indslag til koncertrækkens forførende stemning. Den uforglemmelige Gerlinde Dill, som i mere end 20 år koreograferede de verdensberømte nytårskoncerter fra Wien, har sat et afgørende præg på balletkompagniet. Siden 2009 har Viktor Litvinov fra statsoperaen i Kiev stået bag K&K Balletts indstuderinger. Dirigentpodiet indtages på bedste vis af Georg Kugi.
Koncerterne har fået kultstatus og til februar kan du med egne ører og øjne opleve hvorfor!
"Fascinerende vidunderlig" - Südkurier Friedrichshafen.
"En fest for øjne og ører - i wienervalsenes vidunderlige verden" - Südwest Presse Ulm.
"Ægte wienerstemning, nostalgisk, ganske enkelt pragtfuldt” - Leipziger Volkszeitung.
Program
K&K Philharmoniker vækker på charmerende vis Strauss-dynastiets melodier til live. Det udsøgte program byder på valsene "Loreley-Rhein-Klänge", "Dorfschwalben aus Österreich" og "Du und Du", polkaerne "Par force!", "Schlau-Schlau" og "Prozess", fantasien "Im russischen Dorfe", "Jubel-Quadrille" samt ouverturerne til operetterne "Das Spitzentuch der Königin" og "Cagliostro in Wien". Også i denne sæson kan publikum glæde sig til et brag af en finale, når orkesteret spiller "An der schönen blauen Donau" og "Radetzkymarchen".
Medvirkende
Arrangør: Da Capo Musikmarketing GMBH
Bemærk: Ingen teleslynge