Sangeren, multiinstrumentalisten og komponisten med den gudsbenådede stemme har tryllebundet publikummer verden over ved koncerter og store tv-shows, herunder Nobelkoncerten og Ellen DeGeneres Show. Det hele startede i 2008, da Jarle Bernhoft startede sit soloprojekt med debutalbummet ”Ceremik City Chronicles”.
Siden er det blevet til flere populære soloudgivelser, bl.a. ”Solidarity Breaks” fra 2011 og ”Islander” fra 2014, som blev nomineret til årets bedste R&B-album ved verdens største musik-prisuddeling Grammy Awards i USA.
Islander blev efterfulgt af ep’erne ”Stop/Shut up” og ”The Morning Comes”. Og i 2018 kan Bernhoft-fans se frem til et helt nyt album, hvor den populære soloartist til udforske band-formatet sammen med sit band The Fashion Bruises.