Caroline Henderson

Tag med på en forførende rejse, når Caroline Henderson atter gæster Musikkens Hus lørdag den 24. marts 2018 med et stjernehold af musikere.
caroline_henderson_mh_web.jpg
24. marts 2018 kl. 20:00
Dkk. (1) 355,- (2) 300,- inkl. gebyr NB: Gavekort udstedt før 1. april 2016 kan ikke indløses online. Kontakt Billetkontoret på 60203000

Det bliver storslået. Det bliver storladent. Det bliver drømmende. Det bliver en uforglemmelig oplevelse, når Caroline Henderson, Danmarks ypperste jazzstemme, lukker dig ind i vokaljazzens drømmende univers. 

Caroline tager dig med rundt i sit brede repertoire af lækker, kølig jazz tilsat elektroniske rytmer, men glæd dig også til helt nyt materiale.

Om stjerneholdet

På scenen får Henderson selskab af den anerkendte jazzpianist og sin musikalske ledsager gennem mange år Nikolaj Hess, Daniel Franck, som er en af Danmarks dygtigst jazzbasister, den prisvindende guitarist og multikunstner Gustaf Ljunggren, trommeslageren Jakob Høyer, som har spillet alt fra jazz til progressiv rock og pop med blandt andre The Raveonettes og Trentemøller, og slutteligt tilfører Turboweekend-pianisten Anders Stig Møller keyboard til Danmarks ypperste jazzstemme. Henderson har samlet cremen af danske musikere og komponister, som ser frem til spille sammen i konstellationen særligt udvalg til lejligheden.

Med en jazzdiva i topform, et stjernehold i ryggen og et særligt spændende repertoire udvalgt til aftenen vender Caroline Henderson tilbage til landets smukkeste koncertsal med en koncert, du ikke vil gå glip af. 

Om Caroline Henderson

Caroline Henderson er født i 1962. Hun slog igennem i 1989 med popgruppen Ray Dee Ohh, hvor hun var den ene af de to kvindelige forsangere. Efter sit brud med gruppen skabte hun et kunstnerisk og kommercielt album. Albummet Cinemataztic, som blandt andet de danske X Factor-mastodonter Remee og Thomas Blachman medvirker på, skulle bringe Caroline intet mindre end syv Grammys, et salg på 140.000 eksemplarer og flere radiohits, som Made in Europe. 

Senest er hun blevet inviteret til at deltage i den syvende udgave af TV2’s ’Toppen af Poppen’, hvor hun medvirker sammen med Aura, Karl William, Michael Falch, Søren Huss, Burhan G og Hush-sanger Dorte Gerlach. 

Nyhedsbrev

Få musik og kultur direkte i indbakken.

Vi giver dig en forlomme og sørger for, at du får nyheder, konkurrencer, eksklusive presales og andet godt.

Det er uforpligtende at modtage nyhedsbrevet, og du kan til enhver tid afmelde det igen.