Dicte og Hempler er tilbage i Musikkens Hus.
Med sig har de to et fællesalbum med titlen ’Uppers’.
Derudover er Claus Hempler i efteråret aktuel i tv-programmet ’Toppen Af Poppen’ - et program Dicte tidligere har deltaget i.
Dicte + Hempler har siden 2010 markeret sig med årlige koncertrækker under navnet The Dark & Stormy Sessions, sædvanligvis bakket op af guitaristen Mika Vandborg, hvor de har trukket fulde huse på de danske spillesteder. I 2012 udmøntedes det i en liveudgivelse fra en koncert i København, men 'Uppers' er deres første reelle studiealbum og en fortælling om to sjæle, der har fundet ind til en fælles smag og ægthed.
Der croones i en stemning af røg og skødesløs forglemmelse. Vejskilte peger mod Nashville og Memphis passerer revy, mens vi bevæger os - transporteret af Mika Vandborgs længselsguitarer - på et album, der består af sange, der vil gode historier og som vibrerer i et musikalsk rum, der slår gnister.
Dicte + Hempler har sammen med Mika Vandborg fundet en melodi, der slår elegante gnister på scenen!