Isam B

Glæd dig til en stemningsfuld koncert, når den karismatiske Outlandish-frontmand Isam B gæster Musikkens Hus solo.
mh_islamb_1920x870px.jpg
06. oktober 2018 kl. 20:00
DKK. 275,- inkl. gebyr. Koncerten er siddende. Loungebar efter koncerten. NB: Gavekort udstedt før 1. april 2016 kan ikke indløses online. Kontakt Billetkontoret på 60203000.

Med et stort bagkatalog og en fantastisk stemme, der rammer og rør publikum, er der garanti for en magisk aften, når Isam B gæster Musikkens Hus i efteråret. Sammen med sit band vil han for et siddende publikum spille de største sange fra sin lange karriere tilsat helt nyt materiale.

Isam B er lige nu aktuel med singlen ”Man with a plan” og har i løbet af det sidste halve år udgivet sangene ”Life” og ”Smile and Pretend”, som alle bliver samlet på en EP, der udkommer i sensommeren 2018 forud for efterårets koncerter.

Publikum vil på aftenen blive præsenteret for gamle kendinge fra Isam Bs tid som forsanger i Outlandish såsom ”Aicha”, ”Guantanamo” og ”Look into my eyes”. Derudover vil Isam B præsentere en række helt nye sange tilsat numre fra Isam Bs soloudspil på dansk, der blandt andet indeholder den smukke fortolkning af ”I Danmark er jeg født”.

Nyhedsbrev

Tilmeld dig Musikkens Hus’ gratis nyhedsbrev, hvor du får de største nyheder fra huset og adgang til konkurrencer og eksklusive presales. På den måde kommer du først i køen til de mest eftertragtede koncerter.