Lola Jensen og Morten Resen kaster sig ud i at finde balancen mellem kærlighed & klapvogne - parforhold & pæremos - candle-light-middage og madpakker!
Det er slet ikke så nemt, når to bliver til tre, fire eller flere, og parforholdet bliver til børnefamilie. Pludselig er alt anderledes, og det, der før var så nemt, bliver svært! Måske føler mor ikke, at far forstår hende. Måske synes far, at mor skal slappe lidt af, fordi alt ikke behøver at være perfekt. Og så er der svigermor, der hele tiden kommer med gode råd.
Glæd dig til en sjov og underholdende aften i selskab med TV 2s populære familievejleder Lola Jensen og studievært Morten Resen, der giver dig et kærligt spark bagi og en masse gode råd til at få parforholdet til at blomstre side om side med snotnæser, søvnmangel og våde flyverdragter. Du får bl.a. svar på:
- Hvorfor fædre bare ikke altid gider diskutere farven på pusletasken!
- Hvorfor mødre med rander under øjnene og grød på blusen stadig kan være attraktive kvinder!
- Hvordan I finder fælles balance mellem familiehygge i sofaen og parweekend uden unger
- Og ikke mindst: Hvorfor I skal huske at skrive sex i kalenderen – side om side med generalforsamlingen i grundejerforeningen!
Aftenen er opdelt i to halvdele, og der bliver rig mulighed for at stille spørgsmål. Morten har lovet at kontrollere Lolas talestrøm, så der rent faktisk også bliver tid til svar!
Og så håber vi, at alle går derfra med følelsen: Gu kan vi så, få den kærlighed til at overleve!
Arrangør: Tikko
Tikkos kundeservice kan kontaktes på tlf. 89 93 22 17