Messing og orgel smelter sammen i skøn forening, når Prinsens Musikkorps i selskab med domorganist Kristian Krogsøe spiller i Musikkens Hus i Aalborg.
Koncerten byder på traditionelle orgelstykker, men programmet rummer også musik, som udfordrer både orglet og musikkorpset og lader begge komme ud i anderledes og uvante musikalske afkroge.
Musikkens Hus danner ramme om koncerten, hvor publikum får mulighed for at opleve det fantastiske koncertorgel, som pryder salen. Med en størrelse på 12x12 meter og hele 5.450 piber er orglet i Musikkens Hus storslået både i størrelse og klangstyrke. I samspil med de 16 professionelle musikere i Prinsens Musikkorps er der således lagt i kakkelovnen til en musikoplevelse ud over det sædvanlige.
Kristian Krogsøe
Kristian Krogsøe er domorganist ved Aarhus Domkirke og lærer ved Det Jyske Musikkonservatorium og Syddansk Musikkonservatorium i solistisk og liturgisk orgelspil. Han har været solist med Berliner Staatsoper og Aarhus Symfoniorkester, ligesom han har akkompagneret Den Jyske Operas Kor og Danmarks Radios Vokalensemble.
Prinsens Musikkorps
Prinsens Musikkorps er ét af Forsvarets tre fuldtidsprofessionelle musikkorps. Orkestret er kendt for sin store musikalske spændvidde, der strækker sig over alt fra populærmusik til pompøse marcher. Musikkorpset er et messingorkester med slagtøj og består af 16 fuldtidsprofessionelle musikere og har til huse på Skive Kaserne.
Program
Dirigent: Ole Edvard Antonsen
Solist: Kristian Krogsøe – Domorganist, Århus Domkirke
European Tour |
Div. Kunstnere |
2 satser fra Suite Gothique, op. 25 (1895) |
Léon Boëllmann |
Prélude et fugue sur le nom d’Alain op. 7 (1942) |
Maurice Duruflé |
Pavane, op. 50 (1887) |
Gabriel Urbain Fauré |
Finalesats fra ”Orgel”symfoni nr. 3, op. 78 (1886) |
Charles-Camille Saint-Saëns (1835-1921) Arr. George Bartle |
-- PAUSE-- |
|
Symfoni Nr. 3, ”Sinfonia Espansiva” (1911)
|
Carl Nielsen |