TV 2 Alletiders Juleshow 2018

TV 2 og Musikkens Hus inviterer atter indenfor til årets mest hyggelige juleshow.
mh_tv2juleshow_1920x870px.jpg (1)
28. november 2018 kl. 20:00
Dkk. (1) 300,- (2) 225,- inkl. gebyr NB: Gavekort udstedt før 1. april 2016 kan ikke indløses online. Kontakt Billetkontoret på 60203000

Kom og vær med, når TV 2 og Musikkens Hus i Aalborg for fjerde år i træk ønsker danskerne en glædelig jul. TV 2 inviterer inden for i Musikkens Hus til en underholdende julefest med store danske solister akkompagneret af Aalborg Symfoniorkester.

TV 2 Alletiders Juleshow er et festligt tv-show for hele familien, som dyrker traditionerne, men også overrasker med underholdende indslag og fascinerende sceneshows undervejs i løbet af aftenen.

Koncertsalen i Musikkens Hus vil med sine snehvide vægge og julerøde stole danne rammerne om årets smukkeste juleshow, hvor en række af musikkens største navne spiller de mest elskede og kendte julemelodier med Aalborg Symfoniorkester.

Showet præsenteres af de folkekære TV 2-værter Louise Wolff og Mikkel Kryger, som vil lede publikum og tv-seere gennem en aften med medrivende musikalske indslag og julehygge for hele familien.

Glæd jer til en storslået aften i Musikkens Hus, hvor julestemningen fra første anslag vil brede sig til bagerste række og hele vejen ud i de danske stuer.

Showets solister offentligøres løbende her på siden. 

Bemærk: Der kan forekomme begrænset lyd- og udsyn pga. tv-produktion.

Medvirkende

Mikkel Kryger, vært
Louise Wolf, vært
HUSH
Stine Bramsen
Patrick Dorgan
Claus Hempler
Aalborg Vocals
Hjalmar
Tina Dickow 
Søren Sko
Aalborg Symfoniorkester 

Flere solister offentliggøres løbende.

Denne koncert er muliggjort af:

sparnordfonden  

Nyhedsbrev

Tilmeld dig Musikkens Hus’ gratis nyhedsbrev, hvor du får de største nyheder fra huset og adgang til konkurrencer og eksklusive presales. På den måde kommer du først i køen til de mest eftertragtede koncerter.