Ulf Wakenius - Jan Lundgren Kvartet

Det bliver et sandt stjernetræf, når fire forrygende jazzmusikere samles i Musikkens Hus for at give publikum en koncertoplevelse ud over det sædvanlige. Glæd dig til gåsehud med de Skandinaviske jazzstjerner Ulf Wakenius, Jan Lundgren, Hans Backenorth og Kristian Leth.
mh_ulf_wakenius.jpg
08. februar 2018 kl. 20:00
Dkk. 225,- inkl. gebyr Koncerten er med i Musikkens Jazzklub NB: Gavekort udstedt før 1. april 2016 kan ikke indløses online. Kontakt Billetkontoret på 60203000

Han er én af verdens bedste og mest efterspurgte guitarister. Så enkelt kan det siges. I sin fornemme karriere har Ulf Wakenius været førstevalg for Oscar Peterson, NHØP, Svend Asmussen, Putte Wickman og mange andre. Ulf Wakenius fanger altid publikum, uanset om han spiller hurtigt eller kaster sig over en ballade. 

Ved denne koncert i Musikkens Hus skal du opleve ham med Jan Lundgren, der er en af Skandinaviens største jazzpianister og tillige kunstnerisk chef for både Ystad Sweden Jazzfestival og Jazzhus Montmartre. 

Sammen med den svenske basgigant Hans Backenroth, der i mere end 25 år har været ”first-call” til et utal af koncerter, turneer og indspilninger verden over, og den danske trommeslager Kristian Leth, der ligeledes er blandt eliten inden for skandinaviske jazzmusikere, kaster de sig over et repertoire hentet fra ”The Great American songbook” med enkelt afvigelse til nordiske folkemelodier.

Der venter dig skandinavisk jazz af bedste kvalitet fremført med varme, kreativitet og uhørt overskud.

Medvirkende

Ulf Wakenius, guitar
Jan Lundgren, piano
Hans Backenorth, bas
Kristian Leth, trommer

Musikkens Jazzklub

Du kan spare 30% på koncerten med et medlemsskab til Musikkens Jazzklub. 
Læs mere her.

Nyhedsbrev

Få musik og kultur direkte i indbakken.

Vi giver dig en forlomme og sørger for, at du får nyheder, konkurrencer, eksklusive presales og andet godt.

Det er uforpligtende at modtage nyhedsbrevet, og du kan til enhver tid afmelde det igen.