Han er arkitekten bag blandt andet Operahuset i Sydney og Utzon Center i Aalborg, og han betegnes i brede kredse som den største, danske arkitekt i det 20. århundrede.
Nu har du en helt unik mulighed for at få hele historien om eneren Jørn Utzon, der ikke blot skabte bygninger, men ikoner.
Verdenspremieren på Nordisk Films dokumentarfilm "Utzon100" i Koncertsalen er en del af en varm fejring i anledningen af, at han 9. april 2018 kunne have rundet 100 år.
Filmen har verdenspremiere i netop Aalborg, hvor det hele startede med Jørn Utzons barndom og ungdomsår og sluttede med det sidste bygningsværk, Utzon Center.
På scenen inden premieren i Musikkens Hus møder vi Jørn Utzons datter, kunstneren Lin Utzon, og filmens instruktør, Lene Borch Hansen, samt arkitekt og kreativ direktør i Utzon Center, Lasse Andersson, i samtale med Marc-Cristoph Wagner fra Louisiana Live om Jørn Utzon som far, menneske og arkitekt.
Efter filmen har alle med billet eksklusiv adgang til Utzon Centers udstilling ”Horisont – et operahus og en verden til forskel”.
Program
17.00-17.20: Louisiana Live on stage i Koncertsalen, Musikkens Hus, med Lin Utzon, Lene Borch Hansen & Lasse Andersson. Vært: Marc-Cristoph Wagner.
17.25-18.30: Verdenspremiere på Nordisk Films Utzon100-dokumentarfilm.
19.00-22.00: Eksklusiv adgang til Utzon Centers store udstilling ”Horisont, et Operahus og en verden til forskel” mod forevisning af filmbillet.
Arrangementet er et samarbejde i Utzon100-året mellem Musikkens Hus, Utzon Center, Nordisk Film og Louisiana Live.