Tjajkovskijs Eugen Onegin kan betragtes som kærlighedsoperaen over alle kærlighedsoperaer. Aldrig før eller siden har den menneskelige kærligheds karakter med al sin herlighed og tungsindighed været mere romantisk fremstillet end i denne operaversion af Pusjkins berømte roman på vers. Kærlighed, lidenskab, jalousi, længsler, krænkelser og død i zartidens Rusland baner vejen for, at den smukke pige fra landet, Tatjana, falder for en arrogant mand fra Skt. Petersborg, som først mange år senere finder ud af, at han er lige så forelsket i hende, som hun var i ham. Men da er det for sent…
Handling
På fru Larinas gods i det gamle Rusland fejrer godsets folk, at høsten er i hus. Også godsejerindens døtre, Olga og Tatjana, deltager. Under festlighederne melder Olgas forlovede, Lenskij, sin ankomst i selskab med vennen Eugen Onegin og snart står det klart, at den yngre Tatjana har forelsket sig hovedkulds i den fremmede. Tatjana skriver til Onegin om sine følelser, men han gør det klart for hende, at han ikke er interesseret. Nogle måneder senere mødes de fire unge igen ved et bal. For at undgå at blive smedet sammen med Tatjana flirter Onegin med Olga. Da Olga nyder Onegins selskab lidt for meget, bliver Lenskij jaloux og udfordrer Onegin til duel. Selvom ingen af duellanterne ønsker at gennemføre duellen, gør de det alligevel med tragiske følger. Flere år senere møder Onegin igen Tatjana, der nu er en smuk, gift kvinde. Da erkender Onegin endelig sin kærlighed til hende og prøver at vinde sin elskede tilbage.
Optakt
Koncertintro i Klassisk sal
kl. 19.00-19.15
Operasanger Susanne Vinther giver en medrivende introduktion til operaen Eugen Onegin og fortæller om komponisten Tjajkovskij og hans musik, om Pusjkins vers-roman, om handlingen i operaen og om instruktør, scenograf og kostumedesigner Hinrich Horstkottes gennemførte iscenesættelse.
Medvirkende
Orkester: Aalborg Symfoniorkester
Dirigent: Tecwyn Evans
Sangere fra Den Jyske Opera
NB: Den endelige sangerfordeling ligger først klar nogle uger før koncerten. Vi henviser derfor til Den Jyske Operas hjemmeside.
Koncerten er muliggjort af: