Imran Rashid

Har du også oplevet pludselig at stå med din smartphone i hånden uden helt at have registreret, hvordan den havnede der? Den har ikke sagt en lyd, og du kan ikke komme i tanke om noget konkret, du skal bruge telefonen til i det øjeblik.
mh_imranrashid_1920x870px.jpg
15. maj 2019 kl. 19:00
DKK 279,- inkl. gebyr NB: Du kan ikke bruge gavekort til Musikkens Hus, da Tikko er arrangør.

Det er ikke en tilfældighed, at du, uden at vide hvorfor eller hvordan, gang på gang hiver telefonen op af lommen. Det er et resultat af tech-industriens digitale manipulation og er en særdeles effektiv opskrift på at skabe forbrugere, der simpelthen ikke kan lade være med at benytte de digitale produkter.

Digitalt selvforsvar

Vi ved, at vores store skærmforbrug og vores konstante onlinestatus kan have alvorlige konsekvenser for os selv og vores børn, bl.a. i form af koncentrationsbesvær, manglende empati og søvnbesvær. Så hvordan skaber vi et forsvar mod tech-giganternes effektive strategier - både for os selv og for vores familier?

Digital sundhed

Mere end nogensinde før er der behov for viden om, hvad digitaliseringen betyder for os og vores sundhed. I foredraget tager Imran Rashid udgangspunkt i sin seneste bog Offline, hvor han sammen med markedsføringsekspert Søren Kenner dels har afdækket disse digitale manipulationsmetoder og psykologiske virkemidler samt de sundhedsmæssige konsekvenser, som brugen af smartphones og sociale medier har for os. Tag evt. din teenager med under armen og få vigtig viden om, hvordan vi genvinder kontrollen, beskytter os selv mod digital manipulation og bliver meget mere opmærksomme på digitaliseringens negative sider.

Imran Rashid

Det er ikke uden grund, at Imran Rashid er en af Danmarks mest benyttede eksperter indenfor ukritisk teknologibrug og dens sundhedsmæssige konsekvenser. I 2017 udgav Rashid bestselleren SLUK - kunsten at overleve i en digital verden som har solgt mere end 15.000 eksemplarer og er bl.a. af tidl. Forskningsminister Søren Pind blevet omtalt som 2017’s vigtigste læseoplevelse.

Nu er han aktuel med den selvstændige opfølger Offline - Digital manipulation på smartphone og sociale medier. Imran Rashid er speciallæge i almen medicin og tidligere innovationschef på Aleris-Hamlet. Ifølge Imran er han selv storforbruger af smartphonen, men samtidig er han ikke i tvivl om, at digitaliseringen har store konsekvenser for os, og det derfor er afgørende, at vi forholder os til dem.

Vi glæder os til at byde velkommen til et tankevækkende foredrag, der giver dig en grundig indsigt i, hvordan vi på bedst mulig måde omfavner den digitale udvikling, samtidig med at vi passer på os selv og vores nærmeste.

Arrangør: Tikko

Tikkos kundeservice kan kontaktes på tlf. 88 775 770

Nyhedsbrev

Få musik og kultur direkte i indbakken.

Vi giver dig en forlomme og sørger for, at du får nyheder, konkurrencer, eksklusive presales og andet godt.

Det er uforpligtende at modtage nyhedsbrevet, og du kan til enhver tid afmelde det igen.