Barbara Moleko og Mattias Kolstrup har begge taget Danmark med storm og formår altid at tryllebinde publikum med deres fantastiske vokaler. Nu kan du helt eksklusivt opleve de to sangere i en særlig, akustisk opsætning, når de gæster Musikkens Hus. Koncerten bliver en Unplugged-version, hvor de hver især vil tage os med ind i deres musikalske universer.
Setuppet bliver simpelt og stemningen intim med plads til både at lytte og mærke, når gamle sange såvel som nye kompositioner bliver præsenteret med den velkendte nerve og sjæl, som de to kunstnere altid har med sig på scenen.
Om Barbara Moleko
Efter nogle års pause vendte en af Danmarks største kvindelige stemmer, Barbara Moleko, i februar 2018 tilbage med singlen ’Gadedreng’ og et landsdækkende Puma-samarbejde. Nummeret markerede en ny start og et nyt musikalsk forløb for Barbara, som vi alle har lært at kende og elske for numre som ’Dum For Dig’, ’Helt Min Egen’ og ’Gør Mig Lykkelig’.
Og netop tilbagevenden til det musikalske udgangspunkt har været vigtigt for Barbara Moleko i det nye forløb. ’Gadedreng’ var et ind-til-benet nummer, som cementerede, at Barbara stadig har Danmarks mest karakteristiske og største kvindelige stemmer, og at hun absolut er relevant på den dansksprogede musikscene.
I sommers udgav Barbara Moleko singlen ’Hemmelighed’, som markerede endnu et musikalsk skifte, og samtidig bevarer den autentiske, ærlige og nedbarberede vibe, som først kom til udtryk på Gadedreng.
Barbara Moleko er netop nu aktuel med julesinglen ’Den Uendelige Nat’, som viser en anden og mere intim version af den ellers sprudlende sangerinde.
Om Mattias Kolstrup
Efter utallige optrædener over alt i verden med bandet Dúné, vil Mattias Kolstrup tage lytteren med på en rejse gennem det univers og den udvikling han har gennemgået. Ligeledes vil han give et indblik i et par nye sange som man kan vente sig fremtiden.
Mathias Kolstrup turnerer som solo eller med ekstra musiker på udvalgte intime venues. Setuppet bliver simpelt og stemningen intim, med plads til både at lytte og mærke, når gamle sange såvel som nye kompositioner bliver præsenteret med den velkendte nerve og sjæl, som Mattias altid har med sig på scenen.
“Jeg glæder mig til at lufte nye idéer i deres reneste form, og ikke mindst spille numre fra bagkataloget igen” udtaler Mattias Kolstrup.