Musikkens Udvalgte

Musikkens Udvalgte er loungekoncerter i Musikkens Hus med nogle helt særlige talenter, som vi spår en stor fremtid inden for musikken.
mh_musikkensudvalgte_11november_1920x870px.png
01. november 2019 kl. 21:30
Gratis entré Loungebaren åbner kl. 21.30 og musikken går på umiddelbart efter aftenens andre koncerter i huset.

Musikkens Udvalgte er et uformelt koncept, hvor vi giver vores gæster mulighed for en ekstra oplevelse efter forskellige koncerter i huset.

Der er gratis adgang og gratis musik – også selvom man ikke har været til koncert tidligere på dagen.

Vi glæder os til at forkæle dig med uformel, hyggelig loungestemning med udsigt over fjorden og ikke mindst håndplukkede, lokale kunstnere.

OBS: Kl. 21.30 er et vejledende starttidspunkt. Musikken starter, når aftenens andre koncerter er færdige. Foyeren er dog åben hele aftenen.

Om Thomas Blum

Navnet Thomas Blum har de sidste år haft en voksende succes på de sociale medier. Med næsten 10.000 følgere på Instagram har der været stor efterspørgsel på hans musik og liveshow. Thomas blev i slutningen af 2018 aktuel med (Youtube/DEMO) singlen 'TAK', som var en hyldestsang til Kim Larsen, som han bl.a. spillede til mindeoptoget i København. Derefter udkom han med debutsinglen 'Et Bedre Sted', som gik over alle forventninger med 30.000 afspilninger alene på Spotify.  Thomas Blum er en øvet livemusikant og har allerede masser af jobs på CV'et - ikke mindst hans senest show, hvor han åbnede Skvulp Festival for over 5000 mennesker. 

 

Nyhedsbrev

Få musik og kultur direkte i indbakken.

Vi giver dig en forlomme og sørger for, at du får nyheder, konkurrencer, eksklusive presales og andet godt.

Det er uforpligtende at modtage nyhedsbrevet, og du kan til enhver tid afmelde det igen.