Opera til Kaffen

Musik skaber livsglæde – også hos dem, der ikke længere har mulighed for at opsøge koncerter i bybilledet, derfor tager Musikkens Hus rullende koncertsal på tur til udvalgte plejehjem.
mh_opera_til_kaffen.jpg
11. august 2019 kl. 11:00
Gratis Lukket arrangement

Musik skaber livsglæde – også hos dem, der ikke længere har mulighed for at opsøge koncerter i bybilledet. Derfor kører Musikkens Hus’ nye rullende koncertsal i år ud til plejehjem i Aalborg og omegn med sopranen Helene Hvass Hansens succesfulde projekt Opera til Kaffen.

Konceptet, som er udviklet med støtte fra Ældre Sagen, giver beboerne og deres familier en hyggelig koncert- og fællessangoplevelse, som vækker smil, minder og smører stemmebåndet.

Helene Hvass Hansen er uddannet på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og mestrer sine koloraturer til fulde. Hendes dramatiske talent fremhæves ofte, og når hun synger i sine fantastiske kjoler, føler publikum næsten, at de er i et af de store operahuse.

Vi glæder os til at dele denne klassiske koncertoplevelse i uhøjtidelige rammer.

Tid og sted

Søndag d. 11.08. kl. 11.00 Fremtidens Plejehjem
Søndag d. 11.08. kl. 14.00 Vestergaarden
Søndag d. 11.08. kl. 17.00 Lundbyescentret

Arrangementerne er forbeholdt husenes beboere og deres nærmeste.

Den rullende koncertsal navngives under Aalborg Operafestival - kom og vær med.

Nyhedsbrev

Få musik og kultur direkte i indbakken.

Vi giver dig en forlomme og sørger for, at du får nyheder, konkurrencer, eksklusive presales og andet godt.

Det er uforpligtende at modtage nyhedsbrevet, og du kan til enhver tid afmelde det igen.