Underholdende foredrag med Søren Pind
Du kan nu blive en af de allerførste til at opleve Søren Pind, som er aktuel med et top underholdende foredrag om sine mange oplevelser i både dansk og international politik. Det er ikke længe siden, at Søren Pind forlod den politiske scene, hvilket, heldigvis for os, betyder, at han nu har mulighed for at komme ud i landet og fortælle sin historie.
Anekdoter fra magtens korridorer og de bonede gulve
Som forhenværende minister og folketingsmedlem er Søren Pind kendt for sine kontante holdninger og synspunkter, men også sin formidable evne til at formidle dem. På denne aften tager Søren Pind dig med helt ind bag kulisserne på Christiansborg og deler anekdoter fra 30 års politisk kamp i magtens korridorer. Fra ungdomspolitik til Københavns Rådhus til Folketinget og regeringslokalerne samt det internationale politiske samfund.
Kom helt tæt på, når Søren Pind løfter sløret for de drivkræfter, alliancer og fejder, som styrer dansk politik og lovgivning
Gå ikke glip af dette foredrag, hvor Søren Pind leverer et kontant syn på venner og fjender i dansk politik – men samtidig også en kærlighedserklæring til folkestyret.
Om Søren Pind
Søren Pind har bl.a. været borgmester i København - den yngste i Danmark nogensinde på daværende tidspunkt - forskningsminister, integrationsminister, justitsminister og senest uddannelses- og forskningsminister, inden han trådte ud af dansk politik. Herudover har han været udenrigspolitisk ordfører for Venstre, er cand. jur. og tidligere ekstern lektor i forfatningsret ved Københavns Universitet. Søren Pind har desuden senest markeret sig som populær paneldeltager i "Mads og Monopolet" på P3.
Arrangør: Tikko
Tikkos kundeservice kan kontaktes på tlf. 88 775 770