Tina Dickow - Ekstra koncert

Til januar kan du opleve Tina Dickow på scenen i Musikkens Hus, når hun drager på turné med sit nyeste album FASTLAND.
mh_tina-dickow-2_1920x870px.jpg (2)
26. januar 2019 kl. 20:00
DKK. (1) 405,- (2) 355,- NB: Gavekort udstedt før 1. april 2016 kan ikke indløses online. Kontakt Billetkontoret på 60203000

Det er fire år siden, Tina Dickow udgav albummet Whispers. Fire år, hvor hun har spillet et væld af koncerter, senest i Hamburgs berømte koncertsal Elbphilharmonien, som Dickow solgte ud på blot fire minutter. Nu er Tina Dickow atter pladeaktuel med sit nye album FASTLAND, og den 25. januar lægger hun vejen forbi Musikkens Hus, hvor publikum kan se frem til en aften med hits fra sangerindens nyeste album, som blandt andet indeholder singlerne ”Adams House”, ”Fancy” og ”Devil’s Door”.  

FASTLAND

FASTLAND, der udkommer d. 28. september, er Tina Dickows 11. studiealbum, men ikke desto mindre er der masser af nyt under solen. Den akustiske guitar er trådt i baggrunden på FASTLAND, der har fængende omkvæd, energi og varme klange og ikke mindst Dickows vokal i fokus.

Den århusianske sangerinde fortæller om albummet:

"Det nye denne gang har været, at guitaren ikke talte til mig, da jeg skulle i gang med at udvikle de sangidéer, jeg havde. For at arbejde mig ud af den skriveblokade, det affødte, satte jeg mig i stedet bag trommesættet eller med en synthesizer. Jeg måtte gentænke alle mine idéer og finde nye veje frem. Det har gjort, at vi, hvis jeg selv skal sige det, har ramt en fed balance mellem det skarpe og energiske og så det dybe og emotionelle. Der er faktisk en hudløshed i, at jeg ikke har haft guitaren at "gemme mig bag", hvis man kan sige det sådan".  

FASTLAND er Tina Dickows til dato mest ambitiøse udgivelse internationalt, hvor hun har et af de største selskaber, BMG, i ryggen, og hun rejser i øjeblikket rundt og laver presse i diverse lande, hvor hun også spiller koncerter dette efterår. 

Nyhedsbrev

Få musik og kultur direkte i indbakken.

Vi giver dig en forlomme og sørger for, at du får nyheder, konkurrencer, eksklusive presales og andet godt.

Det er uforpligtende at modtage nyhedsbrevet, og du kan til enhver tid afmelde det igen.