WHO KILLED BAMBI + Steffen Brandt

Glæd dig til storladne nyfortolkninger og lunefulde anekdoter, når strygeensemblet WHO KILLED BAMBI gæster Musikkens Hus i selskab med TV-2-legenden Steffen Brandt.
mh_stefenbrandt_1920x870px.png
02. november 2019 kl. 16:00
Dkk. 275,- inkl. gebyr Varighed: Ca. 75 min. ekskl. pause Koncerten er siddende

Steffen Brandt har siden 1981 været forsanger i bandet TV-2, og den folkekære musiker har om nogen skrevet en perlerække af hits. Nu kan du snart opleve den enorme sangskat i helt nye fortolkninger, når Steffen Brandt akkompagneres af WHO KILLED BAMBI i Musikkens Hus’ stemningsfulde Intimsal.

Det aarhusianske strygeensemble WHO KILLED BAMBI har igennem et årti bearbejdet og fortolket musik af en stribe danske og nordiske sangskrivere, og i 2016 indledtes samarbejdet med Steffen Brandt. Det skete ved SPOT Festival i netop Aarhus, hvor også TV-2-legenden har sine rødder.

Konstellationen blev mødt med stående applaus, og Gaffa anmeldte koncerten med følgende roser:

”Den intime stemning indtraf hurtigt med lunefulde anekdoter mellem sangene, der blev kvitteret med smældende lårklask fra publikumsrækkerne. ’Stjernen over Bjerringbro’ blev pludselig svaret på, at der findes mere mellem himmel og jord … Historien om, hvordan Marilyn Monroe kunne befinde sig i en dansk provinsby med en håndfuld smede blev forvandlet til et filmisk og bedrøvet stykke musik … De fine arrangementer [lagde] en solid grobund for sangteksterne, der spirede frem mellem de piblende og svulmende strygere.”

Du kan derfor godt glæde dig til en bevægende aften med popmusik fortolket af storladne, klassiske strygere, når WHO KILLED BAMBI + Steffen Brandt hver især viser deres styrker.

Nyhedsbrev

Få musik og kultur direkte i indbakken.

Vi giver dig en forlomme og sørger for, at du får nyheder, konkurrencer, eksklusive presales og andet godt.

Det er uforpligtende at modtage nyhedsbrevet, og du kan til enhver tid afmelde det igen.