Annika Aakjær har altid haft en særegen evne til at bevæge publikum med sin stemme og sine tekster, og ikke mindst at få folk til at grine af de (van)vittige betragtninger fra hendes liv, der altid er en vigtig del af en koncert.
Annika Aakjær er både musiker og skuespiller, og hun var i 2018 en del af TV2's 'Toppen af Poppen'. Derudover lagde hun Zulu Comedy Galla ned i 2019 og fik et stående bifald for hendes sang om menstruation. Annikas forårsturné var helt udsolgt, men blev desværre aflyst pga. Covid-19. Men nu kommer hun alligevel på landevejen til 'Drive In - Live'.
Billetsalget begynder fredag 15. maj kl. 10!
Om Drive In - Live
Arrangementerne er designet til at overholde alle officielle anbefalinger, så publikum trygt og roligt kan nyde de mange koncerter, comedyshows og familieoplevelser fra deres biler. Da Drive In - Live skal opleves fra egen bil, og med den anbefalede afstand, så vil publikum være placeret lidt længere væk fra scenen end ved en traditionel koncert. Derfor er scenen bygget ekstra høj, så udsynet bliver bedst muligt for alle, ligesom 3 storskærme vil gøre oplevelsen ekstra god.
Læs mere på www.driveinlive.dk