The Power of knowing
Det er for tiden ikke nemt at vide, hvad du egentlig bør gøre? Skal du drikke mælkebøtte-juice, spise stenalderkost eller putte ingefær i ørerne? Lægge mobilen fra dig eller hente endnu en sundhedsapp? Skal du “stå fast” eller udvikle dig for ikke at gro fast.
Og som Chris siger, er det sjovt med de spørgsmål, for det er vist første gang i de 600 millioner år på kloden, at nogen art har haft overskud til at diskutere, om det skal være spelt eller soya! Så vi er altså, på trods af klimakriser og alt andet, også ret godt kørende som art :-)
Vi er faktisk så godt kørende på nogle områder, at det paradoksalt nok er blevet op ad bakke, at få dækket vores fundamentale behov som mennesker for at vi kan trives.
Ikke til forhandling
På denne superunderholdende og inspirerende aften vil Chris med sin unikke evne til at kombinere humor, inspiration, og solid videnskab, stille skarpt på netop de fundamentale behov som ikke er til forhandling, hvis vi vil øge sandsynligheden for motivation og trivsel. To ord og koncepter som ikke må ende med at blive sat i skammekrogen.
”Det handler ikke om at have det godt hele tiden, men at øge sandsynligheden for at have det godt.” - Chris MacDonald
En aften med masser af latter
Aftenen er fyldt med inspiration og tankevækkende viden. Alt sammen leveret med glimt i øjet og bunkevis af den solide videnskab og gode humor, som er blevet Chris´ varemærke!
Vi udsteder lattergaranti og lover, at du går fra aftenen med inspiration og masser af stof til eftertanke.
Chris MacDonald
Chris MacDonald er uddannet human fysiolog og samtidig en af landets mest erfarne foredragsholdere, der som en af de få konstant udvikler sine foredrag med nyt indhold og nye formidlingsteknikker. Med en billet i hånden får du derfor en fantastisk cocktail af både underholdning i verdensklasse og masser af videnskabeligt input fra øverste hylde.
Foredragsoplevelse ud over det sædvanlige
Arrangementet er lavet sammen med Chris med ønsket om at give dig en foredragsoplevelse og aften, du ikke er vant til. Alle vores arrangementer med Chris har indtil nu været udsolgte.
Chris donerer sit honorar til godt formål
Derudover er vi utrolig glade for at kunne fortælle, at Chris har valgt at donere 100% af sit honorar for aftenen til organisationen Just Human. Det tager vi virkelig hatten af for! Så når du køber billet til Chris’ foredrag, støtter du det gode formål.
Arrangør: Foredraget er arrangeret af TIKKO, der er en af landets største arrangører af foredrag med aktuelle, kendte og spændende personligheder fra ind- og udland. Billetterne sælges via TIKKOs eget billetsystem, og det er derfor ikke muligt at anvende gavekort udstedt af Musikkens Hus til dette arrangement.
Tikkos kundeservice kan kontaktes på tlf. 88 775 770