Cirkelines Museskole

Det bliver ren nostalgi i Musikkens Hus, når vi får besøg af den karakteristiske pige med det strittende sorte hår, den røde sortprikkede kjole, de bare fødder og hendes musevenner, Ingolf og Frederik. Giv dine børn eller børnebørn en lærerig og underholdende oplevelse med denne magiske teaterforestilling.
mh_cirkelinesmusseskole_1920x870px.png
03. maj 2020 kl. 14:00
Dkk. voksne: 150,- Børn op til 12 år: 100,- inkl. gebyr Varighed: Ca. 45 min. Unummererede siddepladser

Flyttes grundet coronavirus

Som følge af situationen med COVID-19 aflyser eller flytter vi en række arrangementer i Musikkens Hus.

Cirkelines Museskole er flyttet til 16. maj 2021, og alle billethavere har fået direkte besked på mail.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Musikkens Hus på info@musikkenshus.dk. Vi løber ekstra stærkt i disse dage, men svarer så hurtigt, som vi overhovedet kan.

Tak for din forståelse.

Om forestillingen

I denne morsomme og fantasifyldte teaterforestilling om ’Cirkelines museskole’ skal Ingolf og Frederik lære bogstaverne at kende, så derfor har Cirkeline lavet en skole. Hun lærer musene om alfabetet og bogstaverne, hvordan de ser ud, hvilke lyde de siger, og hvad der rimer på dem. Undervisningen foregår både indenfor og ude i haven.

Det er en teaterforestilling, som ikke kun gør publikum til tilskuer, men også lader børnene blandt publikum være aktive deltagere. Musene og publikum bliver præsenteret for forskellige bogstaver, og hvad der starter med de forskellige bogstaver.

Stilen i denne forestilling er, som vi kender den fra tegnefilmene, fyldt med sprudlende humor ledsaget af Hans-Henrik Leys dejlige og iørefaldende musik. Med denne forestilling har Hanne Hastrup skabt endnu en lille perle inden for sit specielle univers. Cirkeline-figuren er mere populær end nogensinde og henvender sig efterhånden til hele tre generationer af danskere, fra de yngste til de ældste

OBS: Forestillingen anbefales fra 3 år.

Medvirkende:

Marie Tourell Søderberg, Christian Bergman m.fl.

Forfatter: Hanne Hastrup
Iscenesættelse: Lisbet Lipschitz
Scenografi: Anikka Nilsson
Musik og sangtekster: Hans-Henrik Ley og David Hildebrandt
Masker: Maria La Cour og Johan Kølkjær

Nyhedsbrev

Få musik og kultur direkte i indbakken.

Vi giver dig en forlomme og sørger for, at du får nyheder, konkurrencer, eksklusive presales og andet godt.

Det er uforpligtende at modtage nyhedsbrevet, og du kan til enhver tid afmelde det igen.