Tag trygt til koncert
Ved alle arrangementer følger vi myndighedernes aktuelle retningslinjer, og som billethaver vil du modtage en mail med praktisk information, inden du møder op i Musikkens Hus.
Der er nemlig ikke noget, som er vigtigere for os, end at alle vores gæster får en god og tryg oplevelse i huset.
Skulle det ske, at koncerten må udsættes, ændres eller i yderste konsekvens aflyses, kan du naturligvis få dine billetter refunderet. Læs mere her.
Om koncerten
At omarrangere symfonisk musik for kammerensemble eller to- og firehændigt klaver er en yndet sport, som kaster nyt lys over symfoniske værker og fremhæver træk, der giver en unik og uventet lytteoplevelse.
Den tyske cellist David Stromberg har vakt opmærksomhed med sit program ’Transition’, hvor kendte cellokoncerter omarrangeres for solocello med blæserkvintet. Stromberg samarbejder med soloblæserne fra kammerorkesteret Hamburger Camerata om projektet, som har turneret over hele Tyskland.
Das Hamburger Bläserquintett indgår i Hamburger Camerata og har fungeret som fast ensemble siden debuten i 2015. Blæserkvintetten blev grundlagt i 1986 og har foruden hyppige optrædener i det omkringliggende Europa spillet ved kendte musikfestivaler i Schleswig-Holstein og Mecklenburg-Vorpommern.
Program
W.A. Mozart: Ouverture til Tryllefløjten
Camille Saint-Saëns: Romance, opus 36
Gabriel Fauré: Aprés un rêve
A.K. Glasunov: Chant du ménestrel
Astor Piazzolla: Libertango
Ludwig van Beethoven: Blæserkvintet I Es dur, opus 103
Pjotr Ilitj Tjajkovskij: Rokokovariationer, opus 33
Medvirkende
David Stromberg, cello
Hamburger Bläserquintett
Musikkens Kammerklub
Koncerten er en del af Musikkens Kammerklub. Meld dig ind i Musikkens Kammerklub, og få adgang til seks koncerter med 40 % rabat. Det er dog ikke nødvendigt at være medlem for at købe billet til koncerten med David Stromberg & Hamburger Bläserquintett.