Udsat til 2021
Grundet myndighedernes seneste anbefalinger udsættes Demokratiets Genklang.
Vi havde glædet os til at fejre demokratiet med digitale debatter, foredrag og musik - men trods formatet involverer festivalen megen rejseaktivitet på tværs af kommuner for oplægsholdernes vedkommende. Derfor må festivalen udsættes til 2021.
De nye datoer vil senere blive offentliggjort her på hjemmesiden og på festivalens officielle Facebook-side.
Om festivalen
Nordjyllands nye demokratifestival løber af stablen d. 8. og 9. november. Over de to dage åbner vi dørene for politikere, eksperter, græsrødder, musikere samt kunstnere – og du kan opleve det hele digitalt.
Fra start til slut vil der være et fyldt program i koncerthuset, som du får mulighed for at opleve fra nye vinkler, når vi streamer foredrag, debatter og små koncerter i en række skiftende formater.
Glæd dig til at opleve
Clement Behrendt Kjersgaard er programansvarlig for Demokratiets Genklang og vil være din vært under hele festivalen, hvor du kan opleve:
- 11.00-12.00 Ved pressen, hvad den vil? Paneldebat med Mikkel Andersson, Niels Jespersen, Karl Erik Stougaard og Lea Korsgaard (læs mere)
- 13.15-14.00 Vincent F. Hendricks solo (læs mere)
- 14.00-15.30 Hvem truer demokratiet? Pandeldebat med Vincent F. Hendricks, Emma Holten, Henrik Dahl, Niels Jespersen og Mikkel Andersson (læs mere)
- 15.30-16.15 Emma Holten solo (læs mere)
- 17.00-18.00 Hvad må klimaet koste? Debat med Magnus Haslebo (læs mere)
- 19.00-19.30 Strygekvartet fra Aalborg Symfoniorkester - Interview og minikoncert (læs mere)
- 19.30-21.00 De lange linjer - Paneldebat med Birgithe Kosovic, Mikkel Andersson og Bo Lidegaard (læs mere)
Se med digitalt
Demokratiets Genklang afvikles digitalt og er gratis for alle.
Vi opfordrer til, at du følger den officielle Facebook-side for Demokratiets Genklang. Her vil du få et direkte link til streaming d. 8. og 9. november.
Du kan også tilmelde dig Musikkens Hus' nyhedsbrev for at få linket direkte i din indbakke.
I nyhedsbrevet deler vi også konkurrencer, store nyheder og eksklusive presales. Du kan vælge dine interesser for at modtage nyheder om dét, der interesserer dig mest.