Die Deutsche Kammerphilharmonie Bremen

Oplev en helt særlig koncert, når Bremen Kammerorkester sammen med pianist Elisabeth Leonskaja lægger til land med deres krydstogtskib i Limfjorden i Aalborg og indtager Koncertsalen med et flot Beethoven-program.
mh_diedeutschekammerphilharmoniebremen_1920x870px.png
17. maj 2020 kl. 19:30
Dkk. (1) 400,- (2) 295,- inkl. billetgebyr

Aflyst grundet coronavirus

Som følge af situationen med COVID-19 aflyser vi en række arrangementer i Musikkens Hus. Det gælder også Die Deutsche Kammerphilharmonie Bremen, og alle billethavere har fået direkte besked på mail.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Musikkens Hus på info@musikkenshus.dk. Vi løber ekstra stærkt i disse dage, men svarer så hurtigt, som vi overhovedet kan.

Tak for din forståelse.

Om koncerten

Det er en ganske særlig oplevelse, der venter de gæster, som sikrer sig billetter til Bremen Kammerorkester og Elisabeth Leonskaja under ledelse af koncertmester Sarah Christian. Orkestret har lejet et krydstogtskib, som hver aften lægger til i en ny nordisk by og byder velkommen til en forrygende koncert med Beethoven-program. Den 17. maj 2020 er turen kommet til Aalborg, hvor de går i land og giver en smuk koncert i Musikkens Hus, inden de igen sejler videre.

Die Deutsche Kammerphilharmonie Bremen, eller blot Bremen Kammerorkester, er et af verdens førende kammerorkestre, som i en lang årrække har bjergtaget publikummer med deres unikke stil. Den estiske dirigent Paavo Järvi har siden 2004 været kunstnerisk chef for orkestret, som blandt meget andet har høstet anerkendelse verden over for deres ’Beethoven Project’.

Bremen Kammerorkester har modtaget utallige prestigefyldte priser, herunder flere Echo Klassik og Diapason d’Or, ligesom orkestret er permanent gæst ved Kissinger Sommer musikfestival og ikke mindst i Hamburgs spektakulære koncertsal, Elbphilharmonie.

På denne særlige aften får Bremen Kammerorkester selskab af østrigsk-sovjetiske Elisabeth Leonskaja, som allerede fra barnsben markerede sig som prisbelønnet pianist i det østlige Europa. Leonskaja har i dag base i Wien.

Program

Ludwig van Beethoven: Piano Concerto No. 3 C minor, Op. 37
Ludwig van Beethoven: Symphony No. 4 B-flat major, Op. 60

Musikkens Kammerklub

Koncerten er en del af Musikkens Kammerklub, hvor du får 40% rabat på seks inkluderede koncerter samt en række andre fordele. 

Læs mere her.

Kammer Musik Logo Tekst Ny Copy

Beethoven-Festival

I 2020 kunne den tyske komponist Ludwig Van Beethoven være fyldt 250 år. Det fejrer Musikkens Hus i Aalborg med en særlig Beethoven-festival, der byder på en kavalkade af komponistens største værker fremført af en håndfuld af den klassiske musikverdens helt store navne.

Festivalen indeholder tre smukke Beethoven-koncerter:

15/05 2020: Aalborg Symfoniorkesters sæsonafslutning
16/05 2020:DR SymfoiOrkestert og Anne-Sophie Mutter 
17/05 2020: Die Deutsche Kammerphilharmonie Bremen

Læs mere om festivalen her.

Nyhedsbrev

Få musik og kultur direkte i indbakken.

Vi giver dig en forlomme og sørger for, at du får nyheder, konkurrencer, eksklusive presales og andet godt.

Det er uforpligtende at modtage nyhedsbrevet, og du kan til enhver tid afmelde det igen.