Aflyst grundet coronavirus
Som følge af situationen med COVID-19 aflyser vi en række arrangementer i Musikkens Hus. Det gælder også Dvorák & russiske toner med Aalborg Symfoniorkester, og alle billethavere har fået direkte besked på mail.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Musikkens Hus på info@musikkenshus.dk. Vi løber ekstra stærkt i disse dage, men svarer så hurtigt, som vi overhovedet kan.
Tak for din forståelse.
Om koncerten
Musikkens mangfoldighed folder sig ud, når koncertsalen fyldes med alt fra legende let melodik til virtuositet og magiske og folketoneinspirerede klange. Dvoráks blæserserenade omgives af skønne russiske toner med alt. koncertmester Yana Deshkova som solist i Glazunovs violinkoncert og af Stravinskijs helt eget tonesprog i den farverige suite fra balletten "Ildfuglen" om godheden og kærligheden, som vinder over det onde med hjælp fra en magisk fjer.
Dirigent: François Leleux
Solist: Yana Deshkova, violin
Program
Glazunov: Violinkoncert
Dvorák: Blæserserenade
Stravinskij: Ildfuglen (1919)
Koncertintroduktion v/Rolf Ruggaard kl. 18.30