Eske Willerslev

eske.png
20. oktober 2020 kl. 19:00
DKK (A) 379,- (B) 329, inkl. gebyr. Varighed: Ca. 2x50 minutter NB: Du kan ikke bruge gavekort til Musikkens Hus, da Tikko er arrangør.

FOREDRAGET ER UDSAT

Foredraget med Eske Willerslev udsættes. Den nye dato er den 19. maj 2021

Arrangøren, Tikko, har givet alle billethavere direkte besked på mail. Tikkos kundeservice kan kontaktes på tlf. 88 775 770.

Vi beklager den skuffelse, som udsættelsen måtte medføre, men vi sætter stor pris på den enorme forståelse, som vi mødes af hos jer gæster.

Tusind tak for det og på gensyn.

Om foredraget

Glæd dig til fascinerende historier og en sjælden mulighed for at opleve den verdensberømte DNA-forsker og eventyrer Eske Willerslev live.

Fantastisk rejse gennem fortidens DNA-mysterier

I sin jagt efter banebrydende bevismateriale til sin forskning af menneskets ukendte fortid er Eske Willerslev bl.a. blevet optaget i en indianerstamme, har stirret døden i øjnene som pelsjæger i Sibirien og ledt efter gener i det, der angiveligt skulle være et rumvæsen! Der er lagt op til lige dele underholdende røverhistorier og fascinerende videnskab, når Eske Willerslev via sin forskning tager os med på en fantastisk rejse gennem fortidens DNA-mysterier. 

Hvor stammer vi fra?

Eske Willerslev præsenterer sin revolutionerende forskning og de resultater, som har omskrevet menneskets forhistorie i både Australien, USA og Grønland. Det hele toppes med underholdende anekdoter fra den ofte udfordrende vej til svarene på spørgsmål som:

Hvorfor uddøde mammutterne? Hvem var de første folk i Amerika? Og hvor stammer vi egentlig fra?

Eske Willerslev

Eske Willerslevs CV er langt og imponerende. Han er først og fremmest verdensberømt DNA-forsker, professor og Director for Københavns Universitets Centre of Excellence GeoGenetics. Derudover er Eske medlem af eventyrernes klub og har ledt en række ekspeditioner til bl.a. Sibirien og Grønland. Han er vinder af en lang række priser for sin bemærkelsesværdige evne til at formidle forskning og sætte videnskaben på den offentlige dagsorden.

Eske Willerslev er en af de få forskere, der har formået at komme helt tæt på flere af verdens indfødte folkeslag, hvilket bl.a. har ført til optagelsen i indianerstammen Crow med sit eget indianernavn; Well-Known Wolf.

Dén og mange flere historier glæder vi os til at høre, når vi byder velkommen til en spændende aften i selskab med Eske Willerslev.

Arrangør: Foredraget er arrangeret af Tikko, der er en af landets største arrangører af foredrag med aktuelle, kendte og spændende personligheder fra ind- og udland. Billetterne sælges via Tikkos eget billetsystem. Det er derfor ikke muligt at anvende gavekort udstedt af Musikkens Hus til dette arrangement. / Gavekort udstedt af Musikkens Hus kan kun anvendes til Musikkens Hus’ egne arrangementer.

Tikkos kundeservice kan kontaktes på tlf. 88 775 770

Nyhedsbrev

Få musik og kultur direkte i indbakken.

Vi giver dig en forlomme og sørger for, at du får nyheder, konkurrencer, eksklusive presales og andet godt.

Det er uforpligtende at modtage nyhedsbrevet, og du kan til enhver tid afmelde det igen.